Det her er ikke Italiensk for begyndere

Related Articles: Prada Cup finale: Italiensk magtdemonstration - se highlights

***Opdateret søndag kl. 11: Tre personer fundet Covid-19 positiv, betyder LOCKDOWN i Auckland - der vil ikke blive sejles finalesejladser natten til torsdag***

Det bliver for første gang i America’s Cup historien, verdens ældste sportstrofæ, med en europæisk deltager i finalen – det er uomtvistelig. Spørgsmålet er om teamet som skal møde Emirates Team New Zealand, kommer fra Italien eller England?

Det er præcis hvad Prada Cup Finalen handler om, en serie hvor vinderen findes ved ’først til syv sejre’. Der sejles maks. 13 sejladser, og det team som først får syv sejre kan altså kalde sig America’s Cup deltager.

Søndagens sejladser blev afviklet på baneområdet ’Ecco’ – et mere krævende sejladsområde med flere vindspring. Det var første gang i Prada Cuppen at dette bane området blev benyttet, og der skulle dystes i en skiftende nord/østlig vind, med 14-18 knob (7-9 m/s, red.) -  det var tid til ægte Match Race.

Søndagens første sejlads
Ineos var klart mere aggressiv i starten og forsøgte sig med et såkaldt ’hook’ – men missede. Prada kom igen bedst fra start, og midt på første kryds splittede de fra Ineos, og førte med 100 meter og 9 sekunder ved første mærke.

LRPP lykkedes at presse Ineos i de klassiske Match Race dyder, slå på toppen og tvang dermed Ineos til at vende de ekstra par gange der lige præcis skal til for at øge, men med en føring på over 300 meter overlod LRPP initiativerne til Ineos, som ikke var sene til at gribe muligheden. I noget der kunne ligne en taktisk fejl, bommer LRPP væk for at holde trykket, og lader samtidig Ineos gå – pludselig overtog Ineos den favorable højre side af banen, og forspringet var reduceret til under 100 meter.  

Luna Rossa Prada Pirelli fandt hurtigt tilbage i Match Race mode, og holdt sig klogelig mellem sin konkurrent og mållinjen, og sådan sejlede den italienske udfordrer i mål til teamets tredje sejr.

Andet race
Banen til søndagens anden sejlads blev flyttet en smule, selv om den springende vind så stabil ud – stabilt springende er vel også en retning ;-)

Dagens anden sejlads var en af dem som var tæt på afgjort inden den blev startet! En kæmpe fejl (se topfoto, red.) af Ineos i startproceduren, hvor ’fligth-controlleren’ mistede – ja kontrollen. Pludselig ’stejlede’ den britiske båd på et kritisk tidspunkt med under 40 sekunder til start, og plask, her lå Sir Ben Ainslie med en ikke foilende båd.

Det skulle vise sig at Ineos Team UK kom sig hurtigt, men de måtte efterlade ’pin-end’ af startlinjen, og vupti – så var Luna Rossa Prada Pirelli i en gunstig position. Det blev en split start, hvor Ineos kom bedre med, end hvad man skulle tro - oven på den store fejl, men LRPP gik med på højresiden, og en føring efter få sekunders sejlads på over 150 meter.

Nu behøver 150 meter med over 40 knob ikke betyde så meget, men når vi ser hvor top-trimmet LRPP er, hvor alt bare spiller 'Big Time', så er det altså svært som modstander at slå sig fri.

Luna Rossa Prada Pirelli var i fuld kontrol over fjerde sejlads, og de kunne cruise i mål til en 4-0 føring. Hvis ikke Sir Ben Ainslie og hans Ineos Team UK finder noget helt andet frem inden torsdagens sejladser, så kan det her slutte om tre sejladser. Italienerne virker uovervindlige i dysten mod Ineos, og lige nu ligner de helt klart udfordren til Emirates Team New Zealand i den 36. udgave af America's Cup. 

Artiklen vil blive opdateret med high-lights video, når denne er tilgængelig.

hjem studio
Deres signaturs hjemme-studio, hvor vi på Bådmagasinet forsøger at holde øje med kommentarer under sejladserne, mens notaterne til dagens artikel nedfældes. 







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen