I tre dage har de fire AC-75’ere kæmpet mod hinanden, på de baner hvor selveste America’s Cup skal sejles over de første måneder af 2021. For første (og eneste) gang så vi alle fire holds forskellige fortolkninger af AC-75-reglen linet op på en startlinje.
Større forskelle
Enorme investeringer ligger bag hver eneste båd, sammen med års planlægning, designarbejde, hi-tech bådebyggeri og ikke mindst træning, både i simulator og på vandet. Og frem til nu, har ingen vidst hvor de egentlig stod i forhold til hinanden. Under forrige AC var bådene langt mere ens, med langt flere one design elementer. Og konceptet med foilende katamaraner med faste vingesejl var ikke helt nyt. Denne gang har det hele været langt mere åbent. Der er mere på spil.
Hurtige men menneskelige
Team New Zealand, som har pokalen stående i skabet, har kunnet bestemme bådtypen, og ikke overraskende har de været i stand til at skabe den bedste båd. Det står klart, efter at de vandt ACWS i nat dansk tid. Men det blev ret tæt, eftersom konsekvenserne af selv små tekniske fejl er enorme. Og på det område er kiwierne stadig mennesker. Båden er ny, også for dem, og i pressede situationer misser de også bomninger, vendinger og mærkerundinger. Det gjorde, at American Magic og Luna Rossa kunne komme i kontakt, og der var flere spændende sejladser, hvor ledelsen skiftede, og endda en enkelt sejlads, hvor American Magic fik en velsmagende sejr over hjemmeholdet.
Champagne til drengene. Rorsmand Burling nummer tre fra højre
Burling op mod ulvene
Matchrace er også en særlig disciplin, hvor kiwiernes wonderboy, Peter Burling, har mindre erfaring end sine modstandere. Samtlige skippere på de andre både er uhyggelig dygtige matchrace-skippere – både Ben Ainslie, Jimmy Spithill og Dean Barker fik gentagne gange bragt Burling i fedtefadet under prestart-fasen. Det er helt sikkert et område, hvor Team New Zealand kan blive bedre. Og deres udfordring er, at de ikke får flere chancer til at sejle mod de andre, før selve finalen starter. Lige nu er de så hurtige, tilsyneladende i hele vindspekteret, at de ret nemt kan komme tilbage fra en dårlig start. Men modstanderne vil højst sandsynlig være hurtigere og skarpere, efter en hård og lang Prada Cup, hvor Burling & Co kun kan kigge på.
En komplet fiasko
Prada Cup starter 15. januar. Der skal de tre udfordrere altså kæmpe om retten til at møde Team New Zealand i finalen. Det er godt og vel tre uger at gøre godt med, og i realiteten er der kun to deltagere, som tingene ser ud lige nu. INEOS Team UK har fejlet monumentalt med sit design, og specielt i gårsdagens lette forhold var Ben Ainslies båd så langsom, at de lå flere ben efter modstanderen. Skrog, foils og rig må i skuret og ombygges radikalt, og hvis det på mirakuløs vis lykkes at blive konkurencedygtig på så kort tid, vil det være et historisk comeback. Men de fleste kommentatorer har allerede dømt Englands rekorddyre og prestigetunge AC-satsning en komplet fiasko.
Ben Ainslie ville bringe America's Cup "back to Great Britain". Det sker næppe.
Flyvende matchrace
Både American Magic og Luna Rossa har derimod formået at bygge hurtige både, som sikkert kan blive endnu hurtigere, og begge kan blive værdige modstandere i finalen. En anden væsentlig takeway fra de seneste dage er at AC-75 klassen, ligesom AC-50’erne fra Bermuda, kan byde på interessant matchrace, og være spændende og underholdende at kigge på. Selv om bådene er ekstremt svære at sejle, har lange foils stikkende ud, og bevæger sig ca fire gange hurtigere end traditionelle matchrace-både, indeholdt startfasen i Auckland mange af de samme elementer som vi kender fra klassisk matchrace.
America's Cup World Series endte altså med Emirates Team New Zealand som vinder. Resultaterne danner grundlaget for seeding til et separat event søndag, kaldet Christmas Race, et koncept arrangørerne har haft rigtig svært ved at kommunikere på forståelig vis. Men der er altså også AC-75 kapsejlads i morgen i Auckland...
