AC: Luna Rossa taber masten - årsag fundet

"Under en testsejlads i går, tirsdag den 28. januar tabte den italienske Challenger of Record 'Luna Rossa' masten et par sømil fra kysten ud for Marina di Capitana," det skriver Luna Rossa i en pressemeddelelse, som fortsætter: "Ingen fra holdet blev såret i ulykken. Masten, sejlene og udstyret blev øjeblikkeligt bjærget af sejlerne om bord på båden med hjælp fra shore-crew og besætningerne på hjælpebådene."

Hele holdet arbejder allerede nu på at komme tilbage på vandet så hurtigt som muligt og genoptage træningen og forberedelserne til America's Cup World Series-debuten, 23. til 26. april.

Spithill vil på vandet igen
Vindstyrken blev rapporteret af en vejrstation i Cape Carbonara, viser, at vinden tiltog om morgenen til gennemsnitligt 25 knob fra sydvest omkring middagstid, for at droppe en anelse senere på eftermiddagen.

"Det der gør disse både så interessante er, at intet har været prøvet før. Det er forbundet med risici, alle er uden for comfort zonen, men netop derfor er det så afhængighedsskabende og så givende. Kan ikke vente med at komme tilbage på vandet, hurtigere end nogensinde og på foilene igen. Vi har meget at lære," skrev en lettet James Spithill på Instagram, efter alle var tilbage på land uskadte.

Her er årsagen
Ifølge medierne Sail-World og Yacht har italienske kilder bekræftet, det der tilsyneladende fremgår af billederne, nemlig at den såkaldte D-sektionmast ikke er knækket, og at der ikke er skade på den stående rig. Mastens design er underlagt AC75-reglen, der blandt andet specificerer minimum godtykkelse på laminatet. Det er imidlertid tilladt at have tykkere laminat, hvis holdene ønsker det. Den stående og løbende rig er en one-designpakke færdigproduceret til deltagerne. Det er derfor vigtigt for arrangørerne af America's Cup, at denne pakke ikke bære skylden for hændelsen – hvis Cuppen skal holde tidsplanen.

I øjeblikket er problemet blevet identificeret til en fejl på det røstjern, der holder forstaget. En løsning, der ifølge Sailworld er unik for den italienske båd og som både er designet og produceret af Luna Rossa teamet eller en af deres underleverandør.

Viser det sig, at der ikke er brud på masten forventes holdet at deltage i America's Cup World Series i Cagliari om to og en halv måned.



Seneste nyheder

★ Den lille ø med den velbesøgte havn

★ Det er en SEJLbåd

★ Holder Hanse hele vejen?





★ Tursejlads

★ Den lille ø med den velbesøgte havn

★ Interview & Portræt

★ Kom tæt på Dansk Sejlunions nye sportschef Peter Hansen

★ Tursejlads

★ Det er en SEJLbåd

★ Test af sejlbåde

★ Holder Hanse hele vejen?

★ Test af motorbåd

★ Test: Yamarin 59 BR - moderne og stilfuld bowrider

★ Artikel

★ Søkort på computeren - kom i gang på 9 minutter

★ Artikel

★ Dansk innovation løfter luksusbåde til nyt niveau

★ Interview & Portræt

★ Line Markert ser tilbage på otte år som formand for Dansk...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen