AC: Sir Ben Ainslie med sjælden ’søforklaring’

Der er kun små tre uger til Americas Cup starter, og alle træningssejladser på Bermuda er et overstået kapitel.

Den seneste af de planlagte trænings-sessions sluttede sidste fredag. Fire dage var afsat til trænings-sejladser, men det blev kun til to sejladser på sidste dagen for det britiske team Land Rover BAR racing.

Land Rover BAR sluttede med én vundet, og én tabt sejlads. Til sammenligning sejlede svenske Artemis med Christian Kamp om bord hele 10 sejladser over de fire dage, og kunne notere sig 8 sejre og 2 nederlag. Unægtelig noget af en præstation.

I den britiske presse Daily Telegraph er Ainslie efterfølgende kommet med noget af det der kunne minde om en ’søforklaring’ på teamets vegne, og han bruger den nok så berømte Mark Twain sætning ’rygterne om min død er vildt overdrevet’ – underforstået, flere eksperter har allerede dømt BAR ude i kampen om The Auld Mug

Sir Ben Ainslie skriver:

Med blot et par uger til starten af 35. America's Cup, er intensiteten her ude i Bermuda fuld. Alle arbejder 24/7 døgnet rundt for at presse de sidste præstations-marginaler ud af deres AC både. Den gode nyhed, fra vores synspunkt er, at vi føler, at vi har flere potentielle muligheder, end måske nogle af vores konkurrenter har.

Jeg føler, at der har været en smule negativitet, der flyder tilbage over Atlanten for nylig om Land Rover BARs chancer i den kommende Cup. Størstedelen af denne negativitet stammer fra nogle af de trænings-sejladser , der har fundet sted her og kommentarer fra nogle konkurrenter og såkaldte eksperter.

Nå, for at omskrive Mark Twain, så kan jeg forsikre dig om, at rygterne om teamets død er stærkt overdrevet.

’Søforklaring’ ... ?

Men nu er der jo sjælden røg uden en brand! Det, at selveste Sir Ben Ainslie må gå ud i pressen og forsvare teamets pauvre indsats i trænings-sejladserne skaber helt uundgåeligt mistanke om noget kunne være galt. Er Land Rover BAR bagud på point inde hele showet starter? Kom de for sent i gang med deres kampagne? Det er i hvert til fælde noget af det som Ainslie er ude og påpege, for Ainslie skriver fortsat:

Sandheden er, som et nyt team, vil vi hele tiden være bagud på tid. Artemis, Emirates Team New Zealand, Oracle Team USA og SoftBank Team Japan - ved hjælp af Oracle – fortsatte direkte fra den sidste cyklus (Americas Cup, red.). De har altid været 12 måneder foran os og Team France, simpelthen fordi de allerede havde deres designteam oprettet og begyndte deres udviklingscyklus lidt før os.

Men afstanden bliver mindre og mindre jo tættere vi kommer Americas Cup.

Mange spørgsmål

Land Rover BAR har i alt, kun deltaget i ca. halvdelen af de træningssejladser der er blevet gennemført på Bermuda. Ainslie påpeger også i sin klumme, at de øvrige teams har valgt at gå helt anderledes til disse trænings-sejladser, ja nærmest brugt dem til ægte race, som om Cuppen var i gang. Hvis de enkelte teams er så langt i deres proces, er der vel ikke noget galt i det?

Vil vi se Sir Ben Ainslie lide et af hans sjældne nederlag? Vil de cyklende grindere fra Emirates Team New Zealand sejle i cirkler om deres konkurrenter? Kan svenske Artemis med danske Christian Kamp om bord undgå at være en lille favorit og bringe The Auld Mug til Sverige? – eller vil Team Oracle USA lykkedes med at bevare Cuppen i guds eget land No. 1 ?

Alle disse spørgsmål kan jeg næsten ikke vente med at få svaret på.

Læs hele Sir Ben Ainslies klumme i Daily Telegraph her

 

Land Rover BAR har netop fået udviklet et nyt rat, som skulle gøre det nemmere for Sir Ben Ainslie at styre og trimme båden. Men Ainslie rejser selv spørgsmålet - kan vi nå at lære at sejle båden bedre og hurtigere med alle de sene opdateringer? Er Ainslie allerede ude med 'forklar mig rø.' inden Americas Cup er startet? 







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen