AC: Der tælles ned på Bermuda

Der er nu under 50 dage til, at det går løs på Bermuda med den 35. udgave af America's Cup. Vinderen af de indledende Louis Vuitton America's Cup kvalifikationsejladser får lov til at møde de forsvarende mestre, Oracle Team USA, i finalen.

Kvalifikationssejladser starter den 26. maj 2017, og mange eksperter vurderer, at denne udgave af den historiske sejlads kunne gå hen og blive en af de tætteste nogensinde. Anden runde af de planlagte træningssejladser er netop gået i gang på Bermuda, hvor fem af de seks America's Cup hold er til stede (Oracle Team USA; Groupama Team France, Softbank Team Japan, Artemis Racing og Land Rover BAR). Emirates Team New Zealand, der i forrige udgave mødte Oracle Team USA i finalen og tabte, forventes at ankomme til øen snarest.

America's Cup konceptet er toptunet - foilende kulfiber katamaraner, der bogstaveligt flyver hen over vandoverfladen med hastigheder på over 50 knob. Faktisk kan katamaranerne sejle mere end tre gange vindens hastigheden. Derfor bliver det en hårdfin balance mellem fiasko og succes - den mindste fejl om bord kan være det, der afgør, hvem der vinder og taber og taber en sejlads. Marginerne bliver rigtig stramme, hvilket vi også så i går, hvor Oracle TEAM USA under en trænings-sejlads mistede kontrollen over deres AC båd, som måtte en tur om på siden!

Artemis slår Oracle

Men, træningssejladserne er, som før omtalt, gået i gang på Bermuda. Svenske Artemis Racing med Christian Kamp om bord har netop vundet over Oracle Team USA i en træningssejlads. Det er holdets anden sejr over de forsvarende mestre, og det er noget, der opbygger selvtillid om bord. Dermed ser det ud til, at det svenske hold for alvor er kommet ind i kampen efter, at de i sidste uge mistede masten på deres AC45T båd. 

Overalt ligger det svenske hold nummer to i stillingen over træningssejlads - det er blevet til syv sejre og tre nederlag. Kun Oracle Team USA har gjort det bedre - de kan notere ni sejre og to nederlag.

Næste runde af træningssejladser starter senere i dag mandag (dansk tid, red.) og varer tre dage. Arrangørerne håber at se kiwierne til den fjerde runde af træningssejladser, der starter den 24. april 2017. Her er træningsperioden på fem dage.

I Bådmagasinets trykte udgave som er på gaden denne måned, bringer vi et stort interview med Christian Kamp - du kan købe artiklen, eller hele bladet (04/2017, red.) - online her.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen