Artemis 'Magic Blues' jomfrutur var en succes

I mandags kunne de svenske udfordrer til America's Cup tage på vandet for første gang i deres "Magic Blue" America's Cup Class Yacht. Skipper, Nathan Outteridge, var glad for at få hende ud på havet: "De fleste bliver temmelig opstemte, når de får et nyt stykke legetøj, og jeg er ikke anderledes. I starten var vi nødt til at sejle hende meget forsigtigt, men så snart vi fik lov, begyndte vi at presse hende lidt hårdere. Lige fra det første 'take off' føltes båden fed og rigtig - designerne og ingenørerne har gjort et godt stykke arbejde".

Dave Endean, COO, fortæller om betydningen af ​​de første par timer på vandet: "Der har været meget forberedelse forud for Magic Blues første dag på vandet. Vi har installeret en masse sensorer om bord. Vi er nødt til at kontrollere, at installationerne og kalibreringerne er korrekte og hel præcise. Sensorerne giver os vigtige oplysninger om de belastninger, og funktionalitet af de indbyggede systemer om bord på Magic Blue. Da sensorerne først var kalibreret og kontrolleret, kunne vi ligesom træde ud af den første fase af testsejladsen. Langsomt, men sikkert øgede vi belastningen".

"Første testsejlads kan være svær, men jeg er glad for at sige, at vi havde en rigtig god dag. Efter de første par timer begyndte vi at presse båden lidt hårdere. Her ramte vi en fart på over 40 knob med en vind, der blæste omkring 10-12 knob. Resultatet og den indsamlede data var særdeles brugbart, så alle er glade", lyder det fra Dave Endean.

Det svenske hold vil snart fortsætte sit træningsprogram frem mod America's Cup i maj måned. Nu vil de tage båd nummer to i spil og få trænet noget match racing - her vil Francesco Bruni være at finde ved roret.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen