America's Cup - så er planen klar

Den fulde kalender for den kommende 35. udgave af America's Cup på Bermuda er netop blevet offentliggjort. Der bliver tale om fem ugers intensiv sejlsport i verdensklasse på noget af verdens mest lækre farvand ved Bermuda. Det hele starter den 26. maj 2017 og afsluttes den 27. juni 2017 eller deromkring - afhængig af forholdene.

Spithill ser frem til at møde Cammas

Åbningsracet vil blive et opgør mellem Oracle Team USA, der er forsvarende indehaver af America's Cup titlen og franske Groupama Team France. Oracle Team USA vil endnu engang have Jimmy Spithill som skipper - han har vundet titlen to gange tidligere. Netop Jimmy Spithill ser frem til at møde det franske hold, der har Franck Cammas som skipper. Franck Cammas er 43 år gammel, og han har blandt andet vundet Volvo Ocean Race 2011-2012 med Groupama 4. Sidste år kom Cammas alvorligt til skade med sin fod, der blev ramt af et ror, da han trænede i holdets GC32 katamaran, der sejlede omkring 38 knob, da ulykken indtraf. Kun vilje og en hård indsats har bragt ham tilbage som skipper for det franske hold.

Groupama

Groupama Team France.

Når første startskud lyder den 26. maj klokken 14.00, er det første gang, at alle seks America's Cup hold og tilhørende crews er i aktion. Fem af holdene er udfordrere og et hold er forsvarende America's Cup vinder. Udfordrene er: Svenske Artemis Racing med skipper Nathan-Outteridge, der blandt andet har danske Christian Kamp med som trimmer på holdet. Britiske Landrover Bar med Sir Ben Ainslie som skipper - holdet har et seriøst udviklingscenter, hvor de skoler unge sejlere til de hurtige AC45. Emirates Team New Zealand med skipper (rorsmand) Nick Burridge, men de har australske OL-guldmedaljevinder Pete Burling med som rorsmand. Sidst, men ikke mindst Softbank Team Japan, hvor den 43 årige Dean Barker er skipper - han deltager i øvrigt i sit sjette America's Cup.

Alle møder alle

Formatet for den 35. udgave af America's Cup i Bermuda er lidt anderledes, end man er vant til - idet alle seks America's Cup hold konkurrerer i Louis Vuitton America's Cup Qualifiers - der indeholder en round robin, hvor alle møder alle. Hver hold møder hinanden to gange - de udfordende hold kæmper om retten til at møde Oracle Team USA i finalen. Efter round robin frasorteres et hold - og de fire resterende indleder Louis Vuitton America's Cup Challenger Playoffs, som starter søndag den 4. juni 2017.

Den nuværende forsvarende titelindehaver, Oracle Team USA, bevæger sig her derefter direkte ind i America's Cup Match, hvor holdet vil møde vinderen af Louis Vuitton America's Cup Challenger Playoffs.

Se foreløbig kalender: www.americascup.com/en/ac35-schedule.html

 







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen