Denne weekends sejladser skulle have været en slags generalprøve på Americas Cup, der i 2017 skal afvikles på The Great Sound i Bermuda.
Men der var ikke noget ”great” over lørdagens sejladser, idet der aldrig kom noget vind, og der ikke blev afviklet nogen sejladser. Der skal være min 6 knob for at man starter sejladserne.
Det er anden gang, at et af de stort anlagte Americas Cup World Series stævner rammes af en dag med aflysning.
Første gang var i Portsmouth med en aflysning af anden dags sejladser, der skulle have talt dobbelt. Her var der tale om for meget vind!
Denne gang var det vindstille som resulterede i aflysning af sejladserne på den første dag i Bermuda.
Mon ikke at Americas Cup arrangørerne har fået noget at tænke over ?
Titusinder af tilskuere måtte gå skuffede hjem lørdag eftermiddag, og rundt i hele verden har der været planlagt tranmissioner og betalt live-sending – og her er publikum også blevet skuffede, nu for anden gang.
Der er god grund til at omtænke formatet for World Series stævnerne, idet et program med kun to sejladsdage har vist sig alt for sårbart i sejlsport, selv på et sted som Bermuda, som man ellers regner som relativt vindsikkert.
Mon ikke arrangørerne overvejer at udvide antallet af sejldage til næste års World Series, således at man med større sikkerhed kan levere noget til publikum, både på sejladsstedet samt i de valgte live medier.
Meteorologerne har lovet mere vind søndag, så dagens tre sejladser bliver naturligvis afgørende for, hvem der kommer til at stå øverst på podiet i Bermuda. Anden dagens sejladser tæller dobbelt, og med 7 points forskel i toppen så er det tillige helt åbent, hvem som vinder samlet i år.
:Louis Vuitton America's Cup World Series samlet efter to stævner:
1. Emirates Team New Zealand – 72
2. Land Rover BAR – 65
3. Oracle Team USA – 64
4. SoftBank Team Japan – 56
5. Artemis Racing – 53
6. Groupama Team France – 50
AC45 lavede lidt 'showsejlads' foran publikum, men det var også en flow affære med besætningerne på læ skrog af de ellers hurtige, foilende katamaraner,som kan komme over 30 knob. Foto Lloyd Images