Ben Ainslie vinder første AC World Series

De seks foilende AC 45’ere trænede det meste af sidste uge i The Solent ud for Portsmouth, der var officielle testsejladser fredag og der skulle sejles to sejladser lørdag samt to sejladser søndag.

Ekstreme vindforhold søndag betød, at arrangørerne måtte aflyse anden dags sejladser i den første af tre Louis Vuitton Americas Cup World Series i Portsmouth, hvilket betød at lørdagens sejladser også blev det samlede resultat for weekendens AC Worlds Series.

Arrangørerne ærgrede sig over, at der ikke kunne sejles søndag, men lørdagen bød på to gode sejladser, hvor der var rigtig mange tilskuere både på land og på vandet.

Søndagens to sejladser skulle have talt dobbelt point, og ville dermed have fået stor betydning for det samlede resultat, men vejrguderne ville det anderledes.

Spørgsmålet er, om ikke AC World Series formatet er for risikabelt med kun to planlagte sejladsdage, hvor der altid kan være en risiko for aflysninger på grund af vindforholdene. Det vil givetvis blive diskuteret fremadrettet.

ben ainslie sejler hurtigt

Hjemmebane sejren er en drømmestart for Ben Ainslies Americas Cup kampagne. Foto Gilles Martin-Raget

Land Rover BAR Ben Ainslie kom godt fra start lørdag og førte efter de to sejladser, foran Emirates Team New Zealand med skipper Peter Burling på andenpladsen og Oracle Team USA på tredjepladsen.

Det blev dermed en drømmestart for Ben Ainslie's stort anlagte Americas Cup kampagne, og en række af skipperne på de andre både, inkl. Americas Cup vinderen Jimmy Spithill havde før sejladserne også peget på, at Ben Ainslie viste sig at være hurtigst under træningssejladserne.

Læs også: Spithill - Ainslie er hurtigst

Den første AC World Series blev en triumf for en ny generation af sejlere, nemlig to af OL-medalje vinderne i 2012, guldmedaljevinderen Ainslie i Finn jolle og sølvmedaljevnderen Peter Burling i 49er.

Peter burling 528

En af verdens mest talentfulde unge 49er sejlere, Peter Burling er nu skipper på Team NZ. Foto Gilles Martin-Raget/ACEA

Peter Burling har afløst Dean Barker som skipper hos Team New Zealand, og den kun 24-årige new zealænder har samtidig en olympisk satsning kørende ved siden af i 49er. Han har siden OL 2012 er stillet op i 17 internationale stævner, og han har præsteret det bemærkelsesværdige at vinde samtlige stævner i to år, heriblandt World Cup's, EM' og VM'er.

Se video fra lørdagens sejladser:

Samlet resultat af Louis Vuitton Americas Cup World Series i Portsmouth:

results after day one Portsmouth_531







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen