Det kommer ikke som en overraskelse, at Challenger of Record, Luna Rossa har trukket sig fra den 35. Americas Cup efter at de nye klasseregler blev ændret den 31. marts 2015, således at der nu ikke længere skal sejles i AC62, men i en meget mindre katamaran, en AC48.
For fire dage siden proklamerede italienerne, at de ville trække sig, hvis klassereglerne blev ændret uden opbakning fra alle holdene.
Americas Cup Events Authority (ACEA) kaldte italienernes proklama for bluff, og ændrede klassereglerne via en afstemning mellem udfordrerne med 3 stemmer for og to stemmer imod. Det var naturligvis forventet, at Oracle Team USA vil støtte ændringen, idet de ikke brugte ikke sin veto ret i denne sag.
AC48 er en båd med meget strammere design regler, som i væsentlig grad reducerer den innovative proces, som altid har været en af grundelementerne for Americas Cup i mere end hindrede år.
Patrizio Bertelli, Luna Rossa holdt fast i sine principper, og bluffede ikke, hvilket amerikanerne troede. Foto Richard Gladwell
Selvom italienerne siger de trækker sig fra Americas Cup, ser det ud til at de vil gennemføre den planlagte Americas Cup World Series event i Cagliari i starten af Juni, og det kan se ud til at det bliver afslutningen på italienernes involvering i Americas Cup.
Det er en meget ærgerlig udvikling, idet Luna Rossa har været et af de hold, som har deltaget længst tid og flest gange i Americas Cup i nyere tid. Det er faktisk det hold som har været udfordrer I næst længst tid, nemlig gennem 20 år. De var Challenger i Auckland i 2000, og deltog i 2003, 2007 og 2013, ligesom de var med i Louis Vuitton Trophy fra 2007-2010.
Luna Rossa har som Challenger været ansvarlig for forhandlingerne omkring protokollen med forsvareren Golden Gate Yacht Club.
Den første Challenger, australske Hamilton Island Yacht Club trak sig efter en process, som førte til en protokol, som betød at det ville være for dyrt for dem at deltage.
Luna Rossa præsenterede som Challenger i væsentligt omgang den samme protokol med visse ændringer, en af dem var at man fjernede den veto ret som Challenger havde af hensyn til at skabe en mere harmonisk proces med indflydelse fra alle udfordrere.
Dvs. Luna Rossa faktisk anerkendte, at protokollen kunne ændres af et flertal. Men det er altså det, som Luna Rossa alligevel ikke vil acceptere. De havde nok ikke ventet, at dette ville blive anvendt imod dem, på den måde som skete i denne uge.
Det er fundamentalt for afvikling af kapsejlads, at Notice of Race beskriver de vilkår som skal gælde når en sejlads sejles, og det vil sige de vilkår som man tilmelder sig på, herunder den klasse som der skal sejles i. Og Notice of Race beskrev sejlads i AC62, hvor der allerede var offentliggjort klasseregler. Der var enighed om disse klasseregler blandt alle holdene for ét år siden.
Det er derfor italienernes – samt også new zealændernes – opfattelse, at ændringer af de vilkår man tilmeldte sig på, skal godkendes af alle deltagere.
Det er Luna Rossa og Emirates Team New Zealand opfattelse, at ACEA’s har brudt kontrakten omkring tilmeldingen ved at ændre klassen fra AC62 til AC45, dvs. en meget mindre båd end det som var forudsætningen for tilmeldingen. Mange hold var allerede langt fremme med deres design udvikling samt strategi.
Under de oprindelige forhandlinger have Luna Rossa og Emirates Team New Zealand for et år siden netop fremsat forslag om, at man skulle reducere omkostningerne for deltagelse i Americas Cup, men det blev ignoreret af ACEA, og det var derfor at Hamilton Island Yacht Club trak sig i frustration.
Der er endnu ikke kommet nogen official kommentar fra ACEA.
Situationen er nu, at der skal udpeges en ny Challenger of Record, og det forventes at det bliver Royal Yacht Club of Sweden (KSSS) eller Artemis Racing. Men det har ikke den store betydning længere, idet alle beslutninger tages af Challenger Committee som flertals beslutninger, som dog skal godkendes af the Defender.
Erklæringen fra Mr. Patrizio Bertelli, Luna Rossa kan læses i sit fulde omgang på Luna Rossa hjemmeside