Red Bull Foiling Generation til Danmark

Danish Youth Vikings glæder sig til at den nye Red Bull Foiling Geneation serie kommer til Danmark under Aarhus Festuge 2015 i det tidlige efterår, skriver de på deres facebook side.

Serien organiseres som en knockout serie i en række lande og skal ende med en World Final. I 2015 skal vil der være stævner i Japan, England, Italien, Danmark, Sverige, Rusland og Frankrig - fortælles i videoen.

Alle vil kunne melde sig, men organisationen bestemmer, hvem der kan sejle i de nationale stævner, idet den foilende Phantom18 er meget vanskelig og udfordrende at sejle. Det kræver talent, kapsejlads erfaring samt stærk fysik.

Red Bull er allerede involveret i Red Bull Youth Americas Cup samt har et hold i Extreme Sailing Series. Og nu involverer de sig yderligere i extreme sailing med denne serie, som de vil anvende til at rekruttere unge sejlsportstalenter i fremtiden til Red Bull holdene.

Se video om Red Bull Foiling Generation her:

Danish Youth Vikings regner med at stille med hold til sejladsen, men alderskravene i serien oplyses til 16 til 20 år, hvor det til Red Bull Youth Americas Cup er op til 23 år for besætnings medlemmerne.

De unge talentfulde sejlere på Danish Youth Vikings holdet - Søren Wiegand Kristensen, Mathias Lehm Sletten, Mathias Bruun, Victor Thurøe, Mikkel Korsby og Daniel Hannesbo – vil anvende denne serie som et skridt på deres vej mod deltagelse i Red Bull Youth Americas Cup.

Holdets målsætning fremgår af deres facebook side:

”Vi vil vinde Red Bull Youth Americas cup 2017 på Bermuda som repræsentanter for Danmark. Det bliver med et hold på 6 unge sejlsportstalenter i alderen 19-23 år.”

”Vejen til målet vil ske gennem en ambitiøs kampagne hvor seriøs og struktureret træning er nøgleordene som skal give holdet de forudsætninger som det kræves for at vinde Youth Americas Cup.”



Seneste nyheder




★ Artikel

★ Kend vejrmodellerne og brug dem rigtigt

★ Artikel

★ Sejl dig sund - brug havet som medicin

★ Artikel

★ Har The Ocean Race en holdbar fremtid?

★ Test af sejlbåde

★ Kom billigt og trygt ud at sejle

★ Test af sejlbåde

★ Fire gode både til familie og race

★ Tursejlads

★ Mit melanesiske eventyr: Et krydstogt fra Australien til...

★ Artikel

★ Svenske fyr bliver mere driftssikre

★ Tursejlads

★ Den lille ø med den velbesøgte havn

★ Interview & Portræt

★ Kom tæt på Dansk Sejlunions nye sportschef Peter Hansen





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen