Americas Cup World Series til Göteborg og Portsmouth

Göteborg rykker for alvor på den internationale scene for globale kapsejladser.

I slutningen af juni går Volvo Ocean Race feltet i mål i Göteborg efter 9 måneders sejlads jorden rundt, og det kommer helt sikkert til at tiltrække hundredetusinder af tilskuere.

To måneder senere er Göteborg igen vært for en global sejlsportsevent, idet Artemis Racing og Göteborg by i samarbejde arrangerer en Americas Cup World Series event i weekenden den 28.-30. august 2015.

I sommeren 2015 starter Americas Cup World Serie, den første event som blev offentliggjort var på Bermuda, den næste på Ben Ainslie’s hjemmebane i Portsmouth og nu den tredje i Göteborg. Derudover forventes stævner i Frankrig, Italien, New Zealand og USA.

AC45 fleet Author Guilain GRENIER_532

AC45'ernes World Series for stor betydning for alle udfordrerne, idet man tager point med til udfordrerserien i AC62'erne. Foto Gulain Grenier

Den samlede rangliste placering i Americas Cup World Series fastlægger de point, som holdene starter med i Americas Cup Qualifiers i 2017, hvor der bliver sejlet i de nye AC62’ere. På denne måde får World Series stor betydning for Americas Cup, og det bliver vigtigt for holdene at satse på one design AC45’eren og gøre det godt i serien.

Luna Rossa har allerede to både i gang, ligesom Artemis længe har trænet i San Fransisco og Ben Ainslie er kommet i gang i løbet af sommeren. Oracle er naturligvis også i gang, men man har ikke hørt så meget fra hverken New Zealand eller Frankrig

Ian Percy, Artemis Racing manager glæder sig over at skulle sejle en World Series event foran hjemmepublikum i Göteborg:

”Det er super spændende at kunne annoncere at Americas Cup World Series kommer til Göteborg næste sommer. Det giver Artemis Racing en stor mulighed for at fremvise sporten og vores Americas Cup program.”

Den tredobbelte OL-medalje vinder og taktiker på Artemis Racing,  Frederik Lööf  fortsætter:

”Der er et stort momentum på holdet lige nu, og vi håber at det svenske folk vil komme og heppe på os. Vi ser virkelig frem til at vise dem, hvad vi er i stand til at præstere til August.”

Göteborgs Event manager, Max Markusson tilføjer:

”Göteborg er en by med en stolt maritim historie, og næste sommer har vi flere globale sejlsports events. Det er en historisk mulighed med både Volvo Ocean Race i juni og nu Americas Cup World Series i August. Artemis Racing påtager sig en enorm udfordring, og for byen giver sejladserne en global platform som kan promovere byen ved havet, ligesom det bliver nogle spektakulære events for Göteborgs borgere.”

Sejladserne vil finde sted på Göta floden tæt på bycentrum, eller ved Långedrag, og race village vil være lokaliseret i Frihavnen.

Sir Ben Ainslie and Sir Keth Mills press image_528

Sir Ben Ainslie og Sir Keith Mills står bag den kommende World Series i Portsmouth som de vil gøre til et festival ligenede arrangement. Foto BAR Racing

Portsmouth holder den første World Series event

Den første Americas Cup World Series event afholdes i Portsmouth den 23.-26. juni, og bliver afviklet af Sir Keith Mills firma TEAMORIGIN Events, som blev etableret i 2007. Sir Keith har været en central person i England i forbindelse med nogle af Englands største idræts events, hvor han senest var næstformand for London 2012 Olympic Games. Han siger om World Series event i Portsmouth:

”Jeg har en stor passion for at bringe ’world-class’ til England, og jeg er yderst tilfreds med at Americas Cup World Series nu kommer til Portsmouth.”

”Det bliver ikke kun et spektakulært sports event, det vil også promovere Portsmouth, den sydengelske kyst og England på den globale scene, ligesom eventen også leverer en økonomisk fordel for såvel byen som sponsorerne."

"Serien vil tiltrække rigtig mange tilskuere, og vi planlægger at tilføre eventen en festival stemning med aktiviteter og underholdning for alle.”

”Vores plan er at der skal være to lange weekender fyldt med aktiviteter. Vi planlægger også et 3-årigt aktiveringsprogram som skal køre helt op til slutningen af den 35. Americas Cup. Vi ser frem til at levere en ’world-class’ sports event for England.”







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen