Christian Kamp fortæller om kommende aktiviteter

Christian Kamp blev signet på Artemis Racing teamet i december 2013, og det var et meget spændende øjeblik ved pressekonferencen med lanceringen af Americas Cup udfordringen tirsdag, ikke mindst at stå ved siden af Americas Cup pokalen, som det svenske hold gerne vil hjemføre til Sverige og Skandinavien i den 35. Americas Cup sejlads.

Læs også: Christian klar til ’Kamp’ på svenske Artemis

Det bliver en lang spændende periode de kommende år frem mod 2017 på Artemis Racing for Christian Kamp, hvor der først og fremmest skal der sejles World Series i AC45’erne forventeligt allerede fra en gang i 2015. Der er fortsat mange uafklarede ting, som skal forhandles færdig mellem Oracle Team USA og udfordrerne, inden man for alvor kan komme i gang med de endelige designs af AC62’erne.

Christian Kamp fortæller ovenpå den spændende lancering af det svenske AC projekt:

”Vi arbejder lige nu på at modificere vores AC45’ere, således at de bliver optimeret med henblik på foiling, og således at vi har to foilende AC45’ere ude og sejle i starten af 2015. Den første bliver klar sidst i oktober.” 

”Vores primære træningsbase vil fortsat være på San Francisco bugten, hvor vi lige har forlænget kontrakten på vores faciliteter, herunder den store hangar. Bugten er et fantastisk godt sted at sejle og træne, idet der er mulighed for alle vindstyrker, næsten hver eneste dag. Så det er meget effektivt at træner der.”

”Vi samles i blokke på skift til træningen i den kommende testperiode for AC45’erne. Foiling er helt nyt for mig, indtil i starten af 2014, hvor jeg ”fik vinger”, som vi siger på holdet. Det skete i vores ”Bart's joller”, som er en slags forstørret Moth jolle, og kan sejles også af de store drenge på holdet som er op mod 2 meter høje. De kan ikke være med i Moth jollerne mod de mindre sejlere, som mig.”

Du er en af de mindste på Artemis Racing Sailing Team, hvordan passer det i holdsammensætningen ?

”Ja, jeg er blandt de mindste med mine pt. 83 kg og 1,84 i højden, sammenlignet med de store drenge på 2 meter og omkring 100 kg. Lige nu tyder det på, at besætningsmedlemmerne skal være gennemsnitlig 87 kg, hvilket er noget lavere end sidst. Jeg skal måske tage lidt på, men omvendt så kompenserer min vægt for nogle af de større sejlere på holdet. Vi må se hvordan det udvikler sig, men heldigvis har vi to foilende AC45’ere i træningen allerede fra starten af 2015.”

Ved du, hvorfor det kun var de europæiske udfordrere som mødtes med Oracle i London i slutningen af juli ?

”Vi oplever, at alle udfordrer holdene bliver holdt noget hen af Oracle Team USA, men vi håber alle sammen på, at det første AC45 World Series stævne kan sejles i det sene forår 2015.”

”Der er løbende diskussioner mellem udfordrerne og Russel Coutts, og der er meget oppe i luften lige nu. I bund og grund er det kun Russel, som ved 100%, hvor det er på vej hen.”

”Der er sikkert noget uforløst mellem Oracle og Team New Zealand. Efter min opfattelse er Americas Cup lidt sårbare lige nu, hvor det er anden gang, at Challenger of Record har meldt fra. Der har været mange gnidninger mellem Oracle og Team New Zealand, men det burde ikke resultere i, at Oracle udelukker dem fra en dialog omkring det endelige formatet, bådene m.v.”

”Som sejler vil man jo helst gerne se, at alle kan samarbejde om at skabe den bedst mulige fremtid for Cup’en.

På den anden side er spillet nok også fra Oracle’s side, hvordan man kan skabe sig nogle fordele eller et forspring, da de naturligvis gerne vil genvinde Cup’en. Og der har jo altid været meget mystik, mange sager og meget hemmelighedskræmmeri omkring Americas Cup, hvilket også er med til at gøre Cup’en til noget særligt.

Kan du kombinere aktiviteterne på Artemis Racing med andre sejlsports aktiviteter ?

”Resten af 2014 har jeg fået tilbudt at sejle med SAP Extreme Sailing Team. Det glæder jeg mig meget til, og det har kunnet indpasses i mit program sammen med Artemis Racing aktiviteterne.”

”Men fra 2015 bliver det meget intenst på Artemis Racing, og så må vi se om det er muligt at kombinere det med andre aktiviteter.”







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen