Så ruller balladen i Americas Cup igen. Hamilton Island Yacht Club med CEO Ian Murry i spidsen, har valgt at trække sig som udfordrer til den 35. udgave. At det ikke bliver San Francisco, og at Bermuda stadig er med som en mulig location, er blandt årsagerne til denne drastiske handling.
Læs også: Americas Cup forsvar i eller uden for USA?
Ballade omkring Americas Cup er ikke nyt, men at en udfordrer ligefrem vælger at trække sig sker ikke så tit, det er, så vidt vides, kun anden gang i Cuppens historie en udfordrer vælger at trække sig. (første gang tilbage i 2010, red.)
I korte træk handler balladen om hvor der skal sejles næste gang, og problemet med at man skal være tilmeldt, før man kender 'tid og sted' skaber også problemer for de – nu fire tilbageværende hold.
En væsentlig pointe i fire hold er, at den næste Americas Cup, jf. Deed of Gift - ikke afvikles, hvis der er færre end fire hold tilmeldt, ups! I skrivende stund er fire teams nævnt ifm. den 35. udgave af Americas Cup - EmiratesTeam New Zealand, Artemis Sweden, Luna Rossa Italy og Sir Ben Ainslie med sit BAR team.
De fire tilbageværende hold som er forhåndstilmeldt, kæmper alle med at få budgetterne til at hænge sammen, og senest har Sir Ben Ainslie CEO for BAR - den britiske satsning, da også været fremme og ytret sine bekymringer. Teamet mangler stadig at skaffe i omegnen af 50 millioner pund, altså en lille halv milliard ... deadlines er den 8. august, hvor tilmeldingsgebyret på 1.025 million US lige skal være overført.
På vores internationale site, Sail-world.com/europe kan du læse stort interview af Ian Murry, skrevet af Richard Gladwell, Sail-World.com's redaktør i New Zealand.
Læs uddybende og fyldigt interview her