AC 35. udgave: AC62 katamaran med foils og vingesejl

I dag blev den protokol som definerer reglerne, formatet og de kommercielle forhold for den 35. Americas Cup frigivet.

Tilmelding til Cup’en åbner den 9. Juni og lukker den 8. August 2014, og giver potentielle hold to måneder til at tilmelde sig.

Klassereglerne for den nye 62 fods båd, som allerede er blevet delt med holdene I udkast, vil blive offentliggjort de kommende dage, op til at tilmeldingen åbner den 9. juni.

Stedet for afholdelse af Cup’en vil blive offentliggjort inden udgangen af 2014.

Højdepunkter I protokollen omfatter:

  • Et tre årigt kapsejlads program fra 2015 til 2017, hvor alle sejladser tæller med i kvalifikationen og/eller giver point i den endelige Americas Cup match
  • Der vil blive afviklet mindst seks Americas Cup World Series events per år i 2015 og 2016 i AC45 klassen. Alle hold vil have mulighed for at være værter for en event i deres eget land
  • Der vil blive afviklet en Americas Cup Qualifier serie i 2017, hvor alle hold kan deltage og med bonus point på spil til den afgørende Americas Cup match
  • Americas Cup Challenger Playoffs for de øverste fire udfordrer hold for at afgøre Qualifiers
  • Americas Cup matchen sejles mellem forsvareren Oracle Team USA og det vindende udfordrer hold. Det første hold som opnår 7 point, vinder Americas Cup
  • Afvikling af op til to Youth Americas Cup events med henblik på at skabe en karrierevej for unge sejlere som vil satse på en top professional sejler karriere
  • Den nye AC62 båd – en katamaranmed foils og vinge sejl der sejles af en besætning på  otte– skal anvendes til alle sejladser i 2017
  • Mindst 25% af AC62 besætningen skal være statsborgere i det land, hvor udfordringen kommer fra

Protokollen er blevet forhandlet mellem den forsvarende mester Oracle Team USA og Golden Gate Yacht Club samt Team Australias Hamilton Island Yacht Club, ”Challenger of Record”.

Den 35. Americas Cup vil således bygge på de succesfulde elementer i den seneste Americas Cup – hurtige, spændende sejladser i foiling katamaraner som er udfordrende for de bedste sejlere i verden og attraktive for tilskuerne.

”Vi er overbeviste om, at den 35. Americas Cup vil overgå den seneste event i San Fransisco på næsten alle måder: flere udfordrere, fantastiske nye både og en konkurrence struktur som vil engagere og begejstre mennesker over en tre årig periode”, sagde Mat Belcher, skipper på Team Australia, Challenger of Record.

Jame Spithill anerkender, at der kommer en stærkere gruppe af udfordrere, som vil gøre det meget vanskeligere for hans hold at forsvare Cup’en og beholde den i USA.

“Det er Americas Cup, så det skal ikke være nemt, men vores mål er at vinde cup’en alle gode gange tre”, siger Spithill, som førte sit hold til sejren i Americas Cup i 2010 og 2013. ”Det var tæt sidste gang. At kæmpe sig tilbage og vinde efter at være nede 1-8 er noget vi aldrig vil glemme, og jeg forventer det vil blive lige så vanskeligt denne gang.”

Den 35. Americas Cup er åben for tilmeldinger mellem den 9. juni og 8. august 2014.

Bådmagasinets internationale samarbejdspartner Sail-World er i gang med at analysere protokollen, og det skulle være spændende læsning. Der er allerede en paragraf som har fanget deres opmærksomhed:

Rule 35.4 (Page 40): 'The Defender shall not Launch a second pair of Hulls and Cross Beams before the date that is thirty (30) days prior to the first scheduled race of the America’s Cup Qualifiers.'

Vi følger op med mere nyt i den kommende tid.

Americas Cup website







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen