Americas Cup: Et kig i krystalkuglen

Rammerne omkring den 35. Americas Cup falder på plads, “bid for bid”. Mens alle går og venter på AC protokollen, som kommer til at afgøre koncept og størrelse for bådene, format for sejladser, media setup, eventuelle nationalitetskrav til holdene m.v., så sker der hele tiden noget omkring holdene, ligesom man er i gang med at revidere AC reglerne.

Der tales om at reducere budgetterne til både samt den totale kampagne. Processen er i fuld gang, og der lyttes til forespørgsler og ønsker fra ”Defender” og ”Challenger of Record”, de andre etablerede hold, samt race committee og målekomiteen ved Cup’en i 2013.

Når det gælder bådene kan en reduktion i budgetterne opnås ved at gå ned i 60 til 65 fods katamaraner med mindre besætning, selvfølgelig stadig foiling og vingesejl, mindre personale involveret i design, logistik, konstruktion og bygning, flere one design features m.v. Omvendt har Cup’en altid haft et stort element af design teknologi og udvikling, og dette vil i bund og grund fortsat give Oracle Team USA en fordel, idet IT milliardæren Larry Ellison indtil nu har stillet næsten ubegrænsede midler til rådighed for at vinde og genvinde Cup’en.

Forventninger om AC deltagere

Kigger man på udmeldingerne siden Cup’en sluttede i september 2013, ser det ud til at næste Americas Cup udover det amerikanske forsvar, måske vil kunne mønstre op til 6 udfordrere, alle fra lande som tidligere har deltaget i Americas Cup-

CEO Russel Coutts, skipper Jimmy Spithill og afterguard Tom Slingsby er alle med på Oracle Team USA. Russel Coutts vandt 5 Americas Cup og Tom Slingsby ser frem til mulighed for at vinde sin tredje Cup i træk.

Team Australia som ”Challenger of Record” med den tidligere AC regatta director Iain Murray som CEO har meldt ud at de kommer til at sates på et hold med unge talentfulde sejlere, og et nært samarbejde med det australske OL-sejlerlandshold.

Team New Zealand er i gang med et generationsskifte og har netop tilknyttet 2013 49er verdensmestrene Peter Burling og Luke Blair. I øvrigt deltager mange fra Team NZ i A-Cat VM’et som afholdes i Takapuna New Zealand og starter denne uge.

Artemis Racing har sikret sig Nathan Outridge, og har netop styrket deres design og rekrutteret erfarne ingeniører fra andre teams. Danske Christian Kamp er også på det svenske hold.

Team France blev præsenteret på Paris Boat Show i starten af december 2013 med store franske sejlsportsstjerner i spidsen: Frank Cammas, Michel Desjoyeaux og Olivier de Kersauson.

Luna Rossa har fået en ny base i Cagliari, men der er ikke komme mange klare meldinger fra det italienske team omkring rekruttering af skipper, mandskab, designere m.v.

Ben Ainslie Racing er ude i markedet med en engelsk Americas Cup satsning. Ben Ainslie har meldt ud, at de er i en positiv dialog med interesserede sponsorer og partnere, samt at de forventer at komme med en udmelding, når protokollen bliver offentliggjort.

Rygterne taler tillige om en mulige AC udfordringer fra Kina, ligesom koreanerne også tidligere var med i AC World Series. Den økonomiske situation i Spanien gør nok en spansk AC satsning tvivlsom. Kan der komme AC satsninger fra helt nye nationer ?

Bliver der en AC World Series ?

Flere hold kommer til at sejle Extreme 40 serien, men samtidig tales om, at AC World Series i AC45’eren havde stor værdi i hele opbygningen før Americas Cup. Det er for god en platform til at den bliver opgivet, og mange forventer at AC45’ere på foils.

Målet med serien vil formentlig blive én tour med en event i alle de lande, hvorfra der kommer AC udfordringer.

Læs mere om Americas Cup her







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen