Jobson interviewer Ainslie

Først interviewede ISAF vicepræsident Gary Jobson Oracle Team USA skipper James Spithill. Et interview der blev bragt på Sail-World i fem dele. Hvis du ikke har læst dem endnu, så er her link til del fem, hvor du også i starten finder links til de første fire artikler.

Taler også med Ainslie

Nu har Jobson også interviewet Oracle Team USA taktiker Ben Ainslie. Dette giver endnu dybere indsigt i, dels det stærke amerikanske comeback, dels hvordan det var for Ainslie at komme ind på et så kritisk tidspunkt midt i Cup'en, hvor alle troede, at det ville blive en "walk-over" for Emirates Team New Zealand at vinde den sidste sejlads og dermed Americas Cup.

Det gik jo mildest talt anderledes og Ainslie sagde: "Mit mål var at være Mr. Positive skønt det næsten var så slemt som det kunne blive.Mit mål var også at forsøge at få begejstringen og entusiasmen tilbage på holdet. Denne Americas Cup ville blive et udviklings race med de nye AC72 katamaraner, foiling og alt det andet som naturligt følger. Der var hele tiden en chance for at vi kunne accelerere udviklingen hurtigere end de andre teams og opbygge selvtilliden derfra, og det var ultimativt hvad der skete."

John Kostecki, som blev afløst af Ben Ainslie, havde straks efter hans 'fyring' forladt team'et i San Fransisco, men kom efter en opfordring fra Ainslie tilbage for at briefe specielt om alle de taktiske instrumenter, som Ainslie ikke kendte til, idet han havde været skipper på amerikanernes anden båd.

Ainslie siger herom: "John var allerede taget hjem, da jeg ringede til ham og sagde, John jeg er virkelig ked af dette. Det er desværre en vanskelig situation. Han sagde, det er ok. Jeg ønsker, det går godt for holdet. Jeg kommer i morgen, så vi kan gennemgå alt software. Vi havde alt startsoftware samt navigations software, som jeg ikke tidligere havde set, idet jeg havde været rorsmand på den anden båd. Så at få den støtte fra John, viser blot hvordan hele teamet var, når John trods den ultimative skuffelse over ikke at skulle være på båden længere, stadig ønsker at hjælpe teamet. Stor anerkendelse til John."

Læs alle tre interviews på vores internationale website Sail-World.com/Europe

Del I: Jobson goes one on one with Ainslie 

Del II: Jobson goes one on one with Ainslie

Del III: Jobson goes one on one with Ainslie