ISAF's bringer i den kommende tid en serie interviews med ORACLE Team USA's rorsmand Jimmy Spithill. Den første del af interviewet blev bragt i går, og næste del kommer på ISAF's hjemmeside i dag.
Det bliver helt sikkert spændende læsning, og giver måske nogle svar, som i højere grad uddyber nogle af alle de spørgsmål mange har stillet siden ORACLE Team USA Vandt Cup'en i september 2013.
I den første del af interviewet stiller vice-præsident Gary Jobson indledningsvist spørgsmålet:
"Hvad var det i dit hoved som gav dig selvtillid nok til at sige, at holdet fortsat kunne vinde ?"
Jimmy Spithill svarer:
"Jeg tror det er menneskerne omkring dig som giver dig selvtillid. Americas Cup er, uden sammenligning, en af de største holdsporter. Holdets størrelse er enorm. Vi taler om mere end 100 personer. Og så er der naturligvis sejlerne. Der er besætningen som skal på vandet og gennemføre sejladserne. Men man er intet uden alle de andre på teamet. Land teamet, som vi kalder "pitt crews", designerne, ingenørerne, folkene på kontoret, dem der vedligeholder og rengør basen. Alle er lige vigtige."
"Og når du så kommer på vandet, så er det for mig de personer som er lige ved siden af dig, og som du ved vil gøre alt for dig. Han er ligesom dig, du vil ikke svigte dine holdkammerater. Det er den slags dedikation. Du vil gøre alt. Uanset hvad for din holdkammerat."
"Og når du får skabt den slags synergi, hvor dine holdkammerater altid giver holdet første prioritet og sig selv 2. prioritet, så er situationen ultimativ. Det er holdsport. Når du ser dig omkring, selv på USA's Navy Seal styrker, så er det noget som er konsistent, næsten som en familie eller broderskab af mænd som vil gøre alt for deres holdkammerater. Det er virkelig en givende ting, når du opnår det. Det er svært at sætte ord på, det er jeg sikkert ikke god nok til, men det er en utrolig følelse."
Første del af interviewet finder du HER - anden del af interviewet bliver bragt i dag. Det finder du under "news" på www.sailing.org
Bådmagasinet har tidligere bragt en serie interessante artikler efter Americas Cup, dels om den Cup som sluttede i september 2013, dels tanker om fremtiden og hvad der allerede er sket omkring holddannelser m.v.
Du finder alle artiklerne samlet under sektionen Americas Cup, samme sted som du fremadrettet altid vil kunne finde alle artikler om cup'en i kronologisk rækkefølge.