Hvem der vinder America's Cup er basalt ligegyldig - bare vedkommende har penge nok. Her er Larry Ellison i en klasse for sig selv. Om han nogensinde bliver en stor sejler, ved jeg ikke, men han er godt på vej til at få sin vilje; At genvinde verdens grimmeste trofæ.
Jamen, at være så langt bagud på points og alligevel få skaffet sig en plads i den ultimative finale. Det fører historien tilbage til Larrys egen beskedne baggrund i Brooklyn, New York. Her tænker jeg naturligvis om kampen med at bryde den sociale arv - en tur som Larry om nogen har bevist er muligt. Han er et mønsterbarn på den amerikanske drøm.
Det er reelt set tilfældigheder, om trofæet skal forblive i Californien og sove i ske med den excentriske milliardær, eller om det skal en tur Down Under. I New Zealand vil verdens grimmeste trofæ styrke det nationale fællesskab. I Larrys varetægt forbliver det en offentlig hemmelighed. Modsat må man åbent erkende, at årets afvikling har tryllebundet millioner af sejlere til Tv-skærmen gennem de mange sejladser.
Personlig er jeg lidt ked af, at ingen medier endnu har forklaret mig, hvad disse mange unge mennesker har haft så travlt med. De løber frem og tilbage, de griner og hvorfor, jeg aner det fortsat ikke?
Et drama udspilles
Alle konsortier snyder, hvis det er muligt. Larrys drenge var så uheldige, at blive afsløret. Den straf har de indhentet, nu står stillingen 8-8, og jeg kan sige det kort: "Let the best man win". En af sejlsporten showcases afgøres i aften, og det bliver et drama med alle elementer af succes og tragedie.
Jamen, personligt kan jeg næsten ikke vente - og jeg sætter min beskedne sparepenge på knægten fra Brooklyn.
