På USA's uafhængighedsdag sætter Oracle Team USA i dag alle sine amerikanske reklamesejl i San Francisco, Californien. En storstilet åbningsceremoni markerer, at kampen om sportsverdenens ældste pokal, The Auld Mug, efter to årtier med New Zealand og Spanien som værtslande for hver to udgaver af den 162 år gamle kapsejlads, nu igen foregår i amerikansk farvand – på amerikanske betingelser.
Den 34. udgave af America's Cup skydes ganske vist først i gang på søndag, hvor udfordrerne skal på vandet i Louis Vuitton Cup.
Men med valget af den amerikanske uafhængighedsdag som officiel åbningsdag understreger Oracle Team USA kapsejladsens store, nationale betydning. Kun to gange siden 1851 har USA som forsvarende mester tabt pokalen på hjemmebane. Efter 25 udfordringer på stribe uden nederlag mistede USA i 1983 pokalen til Australien i Newport. Tre år efter genvandt amerikanerne The Auld Mug i Freemantle og forsvarede pokalen i San Diego i 1988 og 1992, inden New Zealand samme sted vandt cuppen i 1995. Og først i 2010 kom pokalen igen på amerikanske hænder, da Oracle Team USA i Valencia besejrede schweiziske Alinghi i den 33. America's Cup.
Teknologi og sport
Tre års udviklingsarbejde rigere, men adskillige juridiske slagsmål samt et tragisk dødsfald fattigere, er Oracle Team USA derfor nu klar til at fejre værtsskabet med en storstilet ceremoni i San Franciscos America's Cup Park.
Mod betaling af en billetpris på 10 dollar kan op til 9.000 tilskuere i dag få lov til at vinke til mandskaberne fra Oracle Team USA og de tre tilbageværende udfordrere; svenske Artemis Racing, italienske Luna Rossa og Team New Zealand, som præsenteres på stadionanlægget America's Cup Pavilion.
Og i en sejlende parade i morgen fremvises mandskabernes stærkt omdiskuterede kæmpekatamaraner, som med vingesejl og hydrofoil-teknik i kritikernes øjne mere end nogensinde gør America's Cup til en teknologisk udviklingskamp mellem designere fremfor en sportskonkurrence mellem sejlere.
Men ifølge den eneste danske deltager i denne udgave af America's Cup, den nordsjællandske ingeniør Michael Richelsen, der efter en årrække som succesrig designer hos den tidligere cupvinder Alinghi er skiftet til Luna Rossa, vil den teknologiske udvikling ikke nødvendigvis hæmme kapsejladsens sportslige element.
"Vi ved endnu ikke, hvor tætte de kommende sejladser vil være. Ikke kun på grund af de nye både, men også fordi banen er meget anderledes end en traditionel trekantsbane. På grund af den højere fart vil fejl under manøvrerne blive straffet hårdere. Og dermed kan der hurtigt opstå store afstande mellem bådene. Jeg forventer derfor, at 'boat-handling' bliver en afgørende faktor. Som i enhver ny klasse er der meget at lære på den front – et eksempel er 'foiling technique'. Og under alle omstændigheder må det være svært ikke at blive imponeret over de nye både", siger Michael Richelsen til baadmagasinet.dk.
Michael Richelsen fra Luna Rossa
Kontroverser og spektakel
I de seneste tre år har flere interesserede udfordrere smidt håndklædet i ringen uden kamp. Primært på grund af problemer med at skaffe den nødvendige kapital på mellem en halv og én milliard kroner, som det anslås at koste hvert team at udvikle de nye AC72-både og hyre omkring 100 sejlere, designere, bådebyggere og administrativt personale.
Og efter dødsulykken den 9. maj, hvor den britiske sejler Andrew Simpson druknede under en træningssejlads med Artemis Racing, er det også stadig usikkert, om og hvornår den svenske udfordrer bliver klar til at sejle Louis Vuitton Cup mod Team New Zealand og Luna Rossa.
Men selv med udsigt til måske kun to udfordrerbåde, hvor Team New Zealand i teknologisk udvikling på forhånd regnes for at være langt foran Luna Rossa, mener Luna Rossas danske designer, at det også denne gang er muligt at skabe folkelig opbakning og interesse for den gamle kapsejlads.
"Man har fra arrangørernes side gjort et stort arbejde for at gøre America's Cup synlig her i San Francisco. Især langs havnefronten. Byen er i sig selv spændende. Og vuet over bugten er spektakulært. Derfor er forudsætningerne for et fascinerende arrangement absolut til stede", vurderer Michael Richelsen.
"Men nu er America's Cup jo netop America's Cup. Og selv de bedste intentioner om at tøjle budgetterne har aldrig vundet fodfæste. Dermed følger typisk et forholdsvis lille antal deltagere. Netop de få begrænsninger, som er nedfældet i the Deed of Gift, gør forarbejdet og sejladserne om America's Cup til det unikke, som den er. Også selv om det ikke nødvendigvis er foreneligt med en 'folkelig opbakning', som der for eksempel er bag OL. Der skal nok være interesse for sejladserne på et andet plan. I vanlig stil har cuppen jo en tendens til at afstedkomme kontroverser. På det punkt afviger AC34 ikke fra tidligere. Og det er svært at spå om, hvor spektaklet og den verserende uenighed om Safety Regulations/Coast Guard Permit ender".
Spændende og lærerigt
Michael Richelsen blev kontaktet af Luna Rossas skipper Max Sirena, da han for et par år siden var flyttet fra Hornbæk til Bend i Oregon, USA. Her var han for sin arbejdsgiver igennem mange år, North Technology Group, i gang med at udvikle et AC72 vingedesign til America's Cup Management som en del af en fælles standard pakke til mulige udfordrere i America's Cup, som ikke havde råd til egne designer teams.
"Dengang var forventningerne jo, at der ville være et større antal deltagende hold end vi er i dag. Lune Rossa ville samle et mindre team med henblik på en sen entry. Og teamet skulle starte nogenlunde samtidig med, at vi forventede at afslutte vores arbejde i North Technology Group. Så det passede fint sammen. Og jeg fik min families accept på trods af, at jeg skulle tilbringe en stor del af 2012 i New Zealand, eftersom Luna Rossa ville købe et basis design fra Team New Zealand. Meningen med, at vi flyttede til USA var ellers, at jeg skulle rejse mindre...", siger Michael Richelsen.
Med 30 års America's Cup-erfaring fra skiftende teams i bagagen finder den danske ingeniør skiftet fra tunge kølbåde med sejl til foilende katamaraner med vingesejl både udfordrende og berigende.
"Heldigvis havde jeg allerede været igennem denne omvæltning hos Alinghi, da AC33 endte med at blive en Deed of Gift-match mellem en katamaran og en trimaran. Men bortset fra størrelsen er den nye AC72-klasse langt mere ekstrem end henholdsvis AL5 og USA 17. Og derfor har arbejdet med den nye klasse været spændende og lærerigt".
