America's Cup: Foiling virker - Artemis tilbage i skuret

 

Som mange sejlads-interesserede vil have bemærket, så er det helt hotte tema i den 34. America's Cup "foiling". Foiling er at sejle med så meget horisontal lift i sværd og ror, at hele båden løftes op i luften. Kun sværd og ror (engelsk samlebetegnelse: Foils) er i vandet. Sammen med vingesejlet, er det en ganske revolutionerende måde at sejle på, som giver adgang til hastigheder man ikke har kendt tidligere. 

Juan K: Foiling ikke kun godt 

Men ikke alle designere er lige imponeret over foilingens velsignelser.

Juan Koumoudjian, verdens måske mest ombejlede designer, har igennem mange år lykkes med at bygge de hurtigste og mest pålidelige VO70'ere i verden, samt em masse andre lynhurtige sejlbåde. Han er hyret af Artemis-holdet, og har overrasket de fleste design-nørder ved at hævde at foiling ikke nødvendigvis er godt. "Det kommer med en pris", siger han. Artemis har bygget en båd som ikke løfter hele læ skrog ud af vandet. Holdets J-formede foils løfter delvis skroget, men ikke hele. Fordelen skulle være mindre drag, bedre stabilitet og bedre manøvre-egenskaber. 

Alt RBYACFEVD3_24451

Artemis ikke hurtige nok. Foto: Artemis Racing

Interview i Bådmagasinet

Bådmagasinet har interviewet Juan K, som han kaldes, om sagen - et interview vi bringer i et senere nummer af Bådmagasinet, og hvor han uddyber sit syn på sagen, sammen med en generel beskrivelse af hvad frontlinjen i moderne båddesign drejer sig om. Men nu er Juan K. tilsyneladende kommet i problemer.

Artemis sadler om 

Emirates Team New Zealand og Luna Rossa har længe trænet og arbejdet sammen i Auckland, NZ. Oracle og Artemis har ligeledes trænet sammen i San Francisco.

Oracles båd er designet som en ren foiling-båd. Og på baggrund af erfaringer fra træningen i San Francisco, har Artemis nu valgt at sætte båden på land og bygge den om.

"Vi bliver nødt til at fokusere mere på foiling", siger team-chef Paul Cayard. "Erfaringerne fra træningen med Oracle viser tydelig at vi må sadle om. Vores båd nummer to bliver en "full-foiling package", og den båd vi har nu, bygger vi om så godt vi nu kan. I første omgang får vi en AC-45 der har fulde foiling-egenskaber, så vi kan kan komme i gang med træningen så hurtigt som muligt. Godt vi opdagede det her nu, og ikke i juli!" 







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen