Vikingerne har fået fart i båden

I San Francisco har Danish Youth Vikings igen været i ilden ved udtagelsesstævnet til Youth America's Cup. Der er blevet sejlet tre sejladser, hvor det danske team lavede en serie på 2.,2. og 1. Bådmagasinet talte i telefon med en glad Mathias Lehm Sletten hertil morgen, der udtaler: "Det går rigtigt godt, vi har vist store forbedringer siden i går. I de første sejladser manglede vi lige det sidste, vi var lå lige i røven af de andre, men kom ikke op. I dag gik det bare bedre, vi kom godt ud af starterne. Faktisk får vi meget ros for vores starter, og derefter holder vi den sikkert til mållinjen".

viking

De danske vikinger efter serien på 2,2,1

God udvikling

Holdet har fået styr på nogle små fodfejl, der har stor betydning, når man sejler på en kort bane. Eksempelvis havde holdet et skøde, der kinkede - det kostede flere meter på banen. Mathias udtaler: "Det er superfedt, at vi nu undgår de små fodfejl og kan se en udvikling. En udvikling der betyder, at vi ikke slutter sidst mere. Vi får også meget ros for vores udvikling som hold af arrangørerne".

Skærmbillede 2013-02-15 kl. 07.48.13

Glæde om bord da vikingerne nappede en første plads i dagens sidste sejlads

Der skal knokles

I dag fredag sejles de sidste tre sejladser, og det danske hold er meget tændte på at vise, at de har viljen og potentialet til at gå hele vejen i Youth America's Cup. Mathias slutter: "Vi skal snart i seng (klokken er 22.30, torsdag lokal tid, red). Desværre, er det sidste dag i morgen. I de tre sidste sejladser skal vi arbejde røven ud af bukserne. Vi ved, vi har det, der skal til. Forhåbentlig er vores rejse ikke slut endnu". En af de andre vikinger supplerer med at råbe i baggrunden: "Vi vil sgu gerne have sådan en båd med hjem - den sejler godt".







★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Sådan kom vi i gang

★ Artikel

★ Kend vejrmodellerne og brug dem rigtigt

★ Artikel

★ Sejl dig sund - brug havet som medicin

★ Artikel

★ Har The Ocean Race en holdbar fremtid?

★ Test af sejlbåde

★ Kom billigt og trygt ud at sejle

★ Test af sejlbåde

★ Fire gode både til familie og race

★ Tursejlads

★ Mit melanesiske eventyr: Et krydstogt fra Australien til...

★ Artikel

★ Svenske fyr bliver mere driftssikre

★ Tursejlads

★ Den lille ø med den velbesøgte havn





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen