Godt nyt til Melges24 klassen

Der er godt gang i Melges24 klassen - både herhjemme og i udlandet. Eksempelvis deltog 126 hold fra fire kontinenter og 23 lande, da der blev sejlet VM. Faktisk er der ofte over 30 både ved mange af de internationale stævner, og det betyder nu, at der lanceres en serie af kapsejladser i Europa, der får navnet Melges 24 European Sailing Series.

I forbindelse med lanceringen af den nye Melges24 serie udtaler Riccardo Simoneschi (MCA formand, red.): "Jeg tror for, at man får og har mange aktive Melges24 både i et bestemt distrikt eller region, er det essentielt at have en stor begivenhed i det pågældende område hvert år. Det er min erfaring, at det at have en stor begivenhed hver 3-4 år ikke skaber den kontinuitet, der er nødvendig for at fastholde sejlernes interesse. Når du ved, at der hvert år vil der være en stor international begivenhed i dit lokalområde, er det givet, at alle de lokale sejlere vil forsøge at forbedre og at være godt forberedt til denne lokale begivenhed". Indtil videre er kun de forskellige afdelinger i serien blevet offentliggjorte, mens Notice of Race og øvrige detaljer først kommer senere.

Grundlag for topklasse kapsejlads

Herhjemme vækker den nye serie begejstring. Melges24 sejler Rene Bruun fra BNI Sailing Team udtaler til Bådmagasinet: "Jeg er stor tilhænger af den nye europæiske serie. Personligt kigger jeg længere end mit lokalområde, når jeg skal sejle kapsejlads. Vores team har også flere gange været i Italien og Holland for at sejle. Faktisk foreslog jeg en fælles nordisk serie for nogle år siden, men en europæisk serie er jo meget bedre. Det betyder, at der er grundlag for topklasse kapsejlads, og jeg regner helt bestemt med, at vi deltager i hele serien. Der er ingen undskyldning for ikke at tage afsted - det er skide nemt - pak grej , team og båd og så afsted".

garda

BNI Sailing team på Gardasøen tidligere på året

Melges24 European Sailing Series 2013

26.-28. april 2013 - Melges 24 Regatta, Balatonsøen, Ungarn
22.-26. juni 2013 - Kiel Worche, Kiel, Tyskland
18.-21. juli 2013 - Torbole Melges 24 Regatta, Gardasøen, Italien
16.-24. august 2013 - Melges 24 European Championship, Medemblik, Holland
06.-08. september 2013 - Melges 24 Norwegian Open Championship, Norge







★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Hvordan kommer man i gang?

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Sådan kom vi i gang

★ Artikel

★ Kend vejrmodellerne og brug dem rigtigt

★ Artikel

★ Sejl dig sund - brug havet som medicin

★ Artikel

★ Har The Ocean Race en holdbar fremtid?

★ Test af sejlbåde

★ Kom billigt og trygt ud at sejle

★ Test af sejlbåde

★ Fire gode både til familie og race

★ Tursejlads

★ Mit melanesiske eventyr: Et krydstogt fra Australien til...

★ Artikel

★ Svenske fyr bliver mere driftssikre





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen