OL-kandidater i tæt duel


Thorbjørn Schierup var i weekenden bedst på vandet i Egå med en flot serie. Arkivfoto: Per Heegaard.

             Medio december 2011 forsøger Danmarks bedste kort i Laser Radial og Laser Standard at tilkæmpe sig hver en nationsplads til Danmark under ISAF VM i Perth, Australien. Pigerne i Laser Radial har forladt Danmark og forbereder sig allerede ”down-under” mens drengene fortsat finpudser formen i hjemlige farvande. <br />


I denne weekend foregik forberedelserne for drengene i forbindelse med Danske Bank Cup i Egå Sejlklub, hvor de 2 Laser Standard-sejlere Thorbjørn Schierup og Mads Bendix viste storform forud for afrejsen til Australien i næste uge.

Thorbjørn Schierup og Mads Bendix er på én gang bedste venner og træningskammerater men samtidig hinandens største konkurrenter i kampen om den forhåbentlig ene plads, Danmark har til næste års OL i England.

Talentudviklingsmiljø i positiv udvikling
Trods den interne konkurrence viste de 2 topsejlere efter lørdagens sejladser overskud til at delagtiggøre stævnets øvrige sejlere i deres erfaringer, indhentet de foregående uger under træningssamlinger på Gardasøen og på Tenerife med nogle af verdens allerbedste sejlere. De små ting, der er afgørende for om man som sejler oplever succes eller fiasko, flyder i linde strømme fra elitesejlerne til landets unge talenter, der suger til sig for derved at komme topniveauet ét skridt nærmere.

Landsholdtræner Per Baagø, der til dagligt træner elitesejlerne og følger dem i tykt og tyndt, deltog også under Danske Bank Cup, og var med sin tilstedeværelse med til at vise, at talentudviklingsmiljøet i og omkring Aarhus udvikler sig meget positivt i øjeblikket. Det store forbillede for talentudviklingsmiljøet er naturligvis 49’er-Landsholdet, der ofte udråbes som et talentudviklingsmiljø i verdensklasse.

49’er-Landsholdet har i en årrække udklækket elitesejlere i den absolutte verdenstop med OL-guldvinderne Jonas Warrer og Martin Kirketerp som lysende eksempler på at også Aarhusianske sejlsport kan finde vej helt til tops.

Lokalt arrangement med internationalt perspektiv
Egå Sejlklub afholdte i weekenden Danske Bank Cup i samarbejde med Danske Bank, Egå Afdelingen, landstræner Per Baagø og Laser Association Denmark. Stævnet havde, foruden de 2 topsejlere, deltagelse en række unge talenter. Det bliver i den kommende tid spændende at se, om de unge talenter har hjulpet topsejlerne i deres bestræbelser på at tilkæmpe sig nationspladsen til OL i 2012, og om topsejlerne med deres velvillige indstilling til de unge talenter kan være med at fastholde Danmark som stolt sejlsportsnation.

Laser Association Denmark takker Egå Sejlklub, Danske Bank, Egå Afdelingen samt landstræner Per Baagø for et velafviklet stævne, og vi håber at vi må lov til at vende tilbage igen næste år.

Resultater af stævnet kan ses .http://golden-cup.dk/start/index.php