Starbåds comeback til Hestbæk/Olesen


Sidste en dansk Starbåde deltog i OL var i Athen. Nu jagter gast Claus Olesen igen en OL-deltagelse med ny skipper. Arkivfoto: Troels Lykke

             Med under en måned til den første start ved verdensmesterskaberne er de danske olympiske sejleres VM-forberedelser gået ind i den sidste, hektiske fase. Og for det 32 personers store hold - 20 mænd og 13 kvinder fordelt på 20 forskellige både – er der denne gang meget mere end bare de årlige VM-medaljer på spil. <br />


Ved VM uddeles nemlig 75 % af samtlige nationspladser til næste sommers OL i London. Et faktum som også har haft afgørende indflydelse på sejlernes sportschef Thomas Jacobsens målsætning for stævnet.

”Vores primære mål ved VM er at få OL-nationspladserne i hus. Der er kun to chancer for at sikre dansk olympisk deltagelse, og alle kan forstå, at det er klart bedre at få den i hus nu og sikre sig et halvt års arbejdsro i stedet for at satse på vinde et ydermandat til maj næste år,” siger sejlernes sportschef Thomas Jacobsen.

Hestbæk og Olesen med i Starbåd
Der er i sidste øjeblik også blevet plads til en dansk Starbåd, som kommer til at bestå af de to rutinerede sejlere Michael Hestbæk og Claus Olesen. ”På sigt er der en forhåbning om, at vi næste år til OL kan have en Starbåd, der er med i kampen om medaljer. Men i første omgang gælder det også her om, at få sikret den OL-nationsplads, der giver arbejdsro i løbet af foråret,” siger Thomas Jacobsen om det seneste tiltag.

6 OL-nationspladserne skal i hus
”Jeg har forventning om, at vi som minimum kommer hjem med seks OL-nationspladser i bagagen, og de kommer nok i Finnjollen, 49eren, 470-damerne, Laser Radial, Matchrace og Laserjolle. Og hvis vi er gode også med en kvindelig windsurfer,” lyder vurderingen.

Selvom sportschefen ikke vil sætte konkrete ord på medaljedrømmene, så er der ingen tvivl om, at de danske 49ere bør være at finde med helt fremme i VM-feltet. På den senest opdaterede verdensrangliste indtager danske besætninger fjerde-, femte- og sjettepladsen, mens den forsvarende olympiske mester, Jonas Warrer, er at finde på 38. pladsen.

Hos de kvindelige 470-sejlere ligger Henriette Koch og Lene Sommer på den samlede 4. plads blandt andet takket være deres EM-sølv fra i sommer. I Laser Radial ligger Maiken Schütt en flot nummer 10, mens Alberte Holm Lindberg indtager 19. pladsen. I Finnjollen er den dobbelte verdensmester Jonas Høgh-Christensen på vej tilbage i det fine selskab, hvilket han i sommerens løb beviste med både en 5. plads i det engelske World Cup-stævne og en 8. plads ved For-OL.

FAKTA
Danske besætninger ved VM i Perth

49er
Allan Nørregaard og Peter Lang
Peter Krüger Andersen og Nicolai Thorsell
Simon Toft Nielsen og Emil Toft Nielsen
Jonas Warrer og Søren Hansen
Niels Joachim Gormsen og Anders Thomsen
Jonathan Bay og Christopher Thorsell

Finnjolle
Jonas Høgh-Christensen

Laser Radial
Majken Schütt
Alberte Holm Lindberg
Anne-Marie Rindom
Sarah Gunni

470-jolle, kvinder
Henriette Koch og Lene Sommer

470-jolle, mænd
Henrik Søgaard og Tobias Nørbo

Matchrace, kvinder
Lotte Meldgaard, Susanne Boidin og Tina Gramkov
Trine Abrahamsen, Trine Palludan og Ida Hartvig

Laser
Thorbjørn Schierup
Mads Bendix

Star
Michael Hestbæk og Claus Olesen

RS:X, kvinder
Lærke Buhl-Hansen

RS:X, mænd
Lars C. Pedersen







★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Sådan kom vi i gang

★ Artikel

★ Kend vejrmodellerne og brug dem rigtigt

★ Artikel

★ Sejl dig sund - brug havet som medicin

★ Artikel

★ Har The Ocean Race en holdbar fremtid?

★ Test af sejlbåde

★ Kom billigt og trygt ud at sejle

★ Test af sejlbåde

★ Fire gode både til familie og race

★ Tursejlads

★ Mit melanesiske eventyr: Et krydstogt fra Australien til...

★ Artikel

★ Svenske fyr bliver mere driftssikre

★ Tursejlads

★ Den lille ø med den velbesøgte havn





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen