4. plads til Aschenbrenner i Spanien


Aschenbrenner Racing Team ligger lige nu nr. 28 på verdensranglisten og er fortsat på vej fremad.

             To danske matchracehold med skipperne Joachim Aschenbrenner og Martin Boidin deltog i side uge i grade 2-stævnet Master Espana. Bådtypen der blev sejlet i var Beneteau Figaro, en 30 fods båd med 5 mands besætning. <br />


”Vi tog til Bayona i Sydspanien 2 dage før for at kunne forbedrede os optimalt til stævnet. Desværre var der tåget og ingen vind, hvilket resulterede i samlet en halv dags træning,” fortæller Joachim Aschenbrenner til Bådmagasinet.

Kæmpede om 3. pladsen
Tæt kamp i Round Robin med en ligeledes tæt afgørelse i den afgørende sejlads sendte Aschenbrenner i semifinalen. Her blev det til en 3-1 nederlag til den senere vinder Simone Ferrarese. I petitfinalen og kampen om tredjepladsen mødte det danske hold newzealænderen William Tiller, der netop har kvalificeret sig til det afsluttende stævne på de professionelles matchrace tour.

Noget at arbejde med
”Tiller havde mere fart end os og vi tabte. Vi er tilfredse med vores præstation til stævnet og synes det er en god afslutning på sæsonen, da vi desværre ikke har flere stævner tilbage i 2011. Derudover har vi lært en masse og fundet ud af, hvad der skal arbejdes med henover vinteren,” forklarer Joachim Aschenbrenner.

Følg Aschenbrenner Racing Team på .

Resultatliste, Master Espana
1 Simone Ferrarese, ITA
2 Manuel Weiller, POR
3 William Tiller, NZ
4 Joachim Aschenbrenner, DEN
5 Francois Morvan, FRA
6 Mark Lees, GBR
7 Mathieu Durand, FRA
8 David Alexio, ESP
9 Martin Boidin, DEN
10 Dejan Presen, SLO

http://www.danish-matchrace.dk