Skovshoved vandt Opti Hold DM


Hold DM-vinderne fra Skovshoved (fv): Tobias Andersen, Gustav Wantzin, Sophie Haumann og Cille Smedegaard. Tre af sejlerne skal også til VM i New Zealand senere på året.

             De sommerlige forhold med temperaturer over 20 grader, inklusiv tåge, betød desværre for de mange sejlere udsættelser i Kaløvig. Alligevel lykkedes det arrangørerne at få mesterskabet i hus.<br />


”Vi fik afviklet 41 ud af de i alt 73 planlagte sejladser. Vi havde nogle udfordringer i formiddagstimerne på grund af tåge. Så lørdagen blev lang, og sejlerne var trætte, da de kom i land klokken kvart i syv,” fortæller stævneleder, Steen Hansen til sejlsport.dk.

Afkortet format
Det afkortede format betød at kampen om at nå til finalen måtte afgøres med procentregning. Videre til finalen kom Skovshoved og KDY efter begge hold havde vundet alle deres sejladser i den indledende runde. I petitfinalen, om bronze, mødtes Egå og endnu et KDY-hold.

”Grundet mangel på tid, bestod finalesejladserne kun af én sejlads, så der var ikke plads til at lave fejl. I kampen om guldet, lykkedes det Skovshoved at vinde over KDY, i en sejlads som ligeledes var præget af let vind. I kampen om bronze var det en meget tæt sejlads hele vejen til mål, men i sidste ende lykkedes det Egå-holdet at lukke sejladsen, og sikre bronzemedaljerne,” fortæller SKS-træner Nicolai Sehested på skovshoved-sejlklub.dk.

Populær sejladsform
Hold-sejlads er en rigtig god sejladsform for de unge (og ældre sejlere). I Bådmagasinets to seneste numre kan du læse mere om hold-sejlads for Optimister og to-mands både.







★ Tursejlads

★ Sommertur, Norge - Det søde liv i Sørlandet

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Eventyr på Avernakø

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Fra regn til sol

★ Test af motorbåd

★ Test: Lynhurtig Saxdor 400 GTC med foldbare terrasser

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Friske råvarer

★ Interview & Portræt

★ Citat: 'Større skifte i sejler Danmarks organisationskultur'

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Mad om bord

★ Interview & Portræt

★ DS Sportschef Peter Hansen om hans første 100 dage...

★ Artikel

★ Havnens placering skaber tvivl om regler





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen