
Bådmagasinet er taget til den catalonske hovedstad, Barcelona, for at følge afslutningen på årets Audi MedCup. Og hvilken afslutning der er lagt op til – for første gang er den førende båd i serien ikke mere eller mindre sikker på den samlede sejr inden sidste event.<br />
Quantum Racing har sat alt ind på igen at stå øverst på skamlen efter to andenpladser de foregående år. America’s Cup-vinder Ed Baird har overtaget roret efter Terry Hutchinson, og indtil videre er det gået som planlagt.
Bribon presser på
Efter tre dages sejlads i Barcelona presser de lokale favoritter Bribon nu amerikanerne. Kun 7 point skiller de to hold i den samlede stilling efter Bribon har sejlet sig i føringen i Barcelona.
Kamp’s spilerprojekt gav pote
Torsdag blev det til en lang dag på vandet med kun én gennemført sejlads som tyske Container vandt. På det russiske hold var danske Christian Kamp med til at komme tilbage efter en dårlig start. Tilbage på land fortalte trimmeren på læns, at han inden stævnet har arbejdet på en ny letvejrsspiler, og den virkede i dag efter hensigten. Holdet sejlede sig op fra en sidsteplads ved første topmærke til en fjerdeplads i mål.
Gladiator prøver sig frem
Om bord på Gladiator kunne Mikkel Røssberg ikke være helt så tilfreds. Ved første topmærke lå det engelske hold 2’er, men måtte nøje med en 6. plads blandt de 8 både i feltet. Gladiator, der styres af ejeren, deltager kun ved sin anden event i serien i en sæson, hvor holdet prøver sig frem.
Fredag sejles der distancesejlads inden årets serie afsluttes med to planlagte banesejladser lørdag.
Følg med i sejladserne der streames live på