Tidligere OL-klasse sejler EM i Aarhus


Da Solingen var olympisk var Danmark blandt de førende nationer. 4 OL-guld blev det til. Arkivfoto.

             Aarhus Bugten fortsætter med at tiltrække de bedste sejlere i verdenen. I år har Bugten lagt vand til ikke mindre end tre internationale mesterskaber, nemlig A-Cat VM, X-35 VM og Melges 24 EM og allerede i juni 2012 går det løs igen, denne gang med europamesterskaberne for den tidligere, olympiske klassebåd, SOLING’en.<br />


”Vi blev kontaktet af den danske repræsentanter for den internationale Soling klasse i juni måned i år” siger Thomas Capitani, direktør i Sailing Aarhus, ”klassen havde længe regnet med at skulle afvikle EM i Holland, men her måtte arrangøren beklageligvis aflyse og nu skulle klassen altså finde en ny værtsklub. Valgte stod mellem Yacht Club Punta Ala, én af de helt store og professionelle klubber i Italien, og så Sailing Aarhus, og alene det at være i så fornemt selskab er vi meget stolte af”.

Selvom klassen ikke længere er olympisk, er den fortsat yderst aktiv og meget konkurrencepræget og sætter meget høje krav til værtsklubbernes erfaring i afvikling af internationale kapsejladser.

”Vi har jo gode personlige erfaringer fra Aarhus Bugten ” siger Frank Højlund Lavrsen, der sidder i Soling klassens internationale forbund, ” og da vores klasses præsident via sine ISAF poster også havde fået gode anbefalinger af Sailing Aarhus, valgte vi at indgå aftale med Aarhusianerne”

Danmark er førende Soling nation
Soling klassen er tidligere olympisk og alle husker sikkert den nervepirrende matchrace duel mellem Jesper Bang og Jochen Schuhmann ved OL i Sydney 2000, hvor Jesper trak det lange stik og hev OL guldet hjem. En gentagelse af hans præstation i samme klasse, ved OL i 1996 i Barcelona.

Udover Jespers bedrifter, har Danmark da også stolte traditioner inden for Soling klassen. Det første VM for soling, i 1969, blev vundet af Paul Elvstrøm, og det gentog han igen i 1974. Danmark har taget yderligere tre VM titler (Ib Ussing Andersen, Valdemar Bandolowski og Stig Vestergård) og sammen med de øvrige medaljeplaceringer ved VM gør Danmark til den næstmest vindende nation ved VM.

Ved OL er Danmark den mest vindende nation med hele 4 guldmedaljer mod USA’s 2. Jesper Bang har som nævnt taget to og de to andre tog Poul Richard Høj Jensen i 1976 i Canada og igen i 1980 i Tallin. Danmark har også en bronze medajle fra 1988 (Jesper Bang) og er man ikke så nøjeregnende, kan man til en vis grad også tilskrive bronzemedaljen fra 1984 til Danmark, den tog Hans Fogh nemlig, dog stillede han op for Canada.

Soling klassen er spækket med sejlportstjerner
Kigger man mere på medaljeskamlerne ved OL finder man navne som Jochen Schumann, Torben Grael (VOR), Harry Melges (ja, dén Melges), Lawrie Smith og naturligvis en række danske sejlere som Steen Secher, Henrik Blakskjær og vores nuværende landsholdschef Thomas Jacobsen.

Mange er naturligvis ikke længere aktive i Soling klassen, men det er ikke usædvanligt at se tidligere OL sejlere møde op i lånte både hvis de kan finde plads i kalenderen, så måske bliver Aarhus Bugten endnu engang stjernespækket for en stund.

EM for Soling skal afvikles den 9.-15. Juni 2012 fra Kaløvig Sejlsport Center og der forventes deltagelse af mellem 40-50 besætninger.

Vil du læse mere om Solingen så besøg <LINK:8557:wikipedia.org/wiki/Soling> eller og følg med på eller <LINK:8560:facebook.com/sailingaarhus> for at få mere information.http://en.wikipedia.org/wiki/Soling
http://www.soling.com
http://www.sailing-aarhus.dk
http://www.facebook.com/sailingaarhus







★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Sådan kom vi i gang

★ Artikel

★ Kend vejrmodellerne og brug dem rigtigt

★ Artikel

★ Sejl dig sund - brug havet som medicin

★ Artikel

★ Har The Ocean Race en holdbar fremtid?

★ Test af sejlbåde

★ Kom billigt og trygt ud at sejle

★ Test af sejlbåde

★ Fire gode både til familie og race

★ Tursejlads

★ Mit melanesiske eventyr: Et krydstogt fra Australien til...

★ Artikel

★ Svenske fyr bliver mere driftssikre





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen