De 29 X-35’er der sejler VM i Aarhus fik endnu en svær dag på vandet. Store vindspring og trykforskelle udfordrede sejlerne det meste af dagen. Midt på dagen måtte sejlerne i havn og først ud på eftermiddagen blev torsdagens to sejladser gennemført.

Dansk båd bedst
Bedste båd på vandet over de to sejladser var danske Oxygen med skipper Morten Ulrikkeholm og taktiker Michael Hestbæk. Dagens første sejlads gav en 9. plads, mens anden sejlads blev vundet med en sikker margin til konkurrenterne.
”Både trimmerne og rorsmanden gjorde det rigtig godt med alle vindskiftene. Oven på det formåede vi at tage alle de rigtige beslutninger ved at vælge den rigtige side på banen,” sagde en tilfreds Michael Hestbæk efter sejlerne kom i land ved ottetiden om aftenen.

Dansk resultatsandwich
Bedst placeret danske båd er fortsat Swegon på en 5. plads. Horsens båden er styret af Thomas Sørensen som ejer båden sammen med Søren Junker Nielsen. Oxygen klemmer sig ind på 6. pladsen foran Plan 2B med skipper Peter Bolvig Hansen.
High-score
Italienske Lelagain er i front foran den engelske båd Salty Dog. Flere af holdene slæber rundt på en ”tung” placering så når fratrækkeren træder i kraft vil der være noget omrokering på resultatlisten. Indtil nu har det været en såkaldt ”high-score regatta”, hvor den førende båd har ikke mindre end 29 point på 4 sejladser.
Se alle resultaterne på

http://www.x-35worlds2011.dk/Results.aspx