OK-jolle DM pivåbent


Stefan Myralf fra Hellerup ligger godt til blandt favoritterne til DM-guldet, men der skal kæmpes for det. Arkivfoto: Per Heegaard.

             <I>OK-jolle sejler Bo Teglers Nielsen gør status forud for DM:</I><br />


Der er lagt op til en meget spændende dyst ved denne weekends OK-jolle DM i Bisseru. Hvem der løber af med sejren er meget svært at give et bud på.

Favoritterne
Blandt de absolutte favoritter må nævnes Stefan Myralf der tidligere på året blev nordisk mester, foran blandt andet den tidligere svenske verdensmester Thomas Hansson-Mild. Myralf blev også bedst placerede dansker ved det netop afholdt VM i Skotland. En anden brandvarm favorit er Jørgen Svendsen der for en måned siden brillerede ved at suverænt vinde Warnemünde Woche foran et stærkt internationalt felt. Gunter Arndt fra Solrød forventes ligeledes at være der, da han har haft en stærk sæson og endte på en 7.plads ved VM.

Som samlet vinder af stævnet har udlandet også meldt sig på banen med to stærke kandidater. Tyskeren Martin von Zimmerman, der vandt DM i 2009 og fik en sølvmedalje ved dette års VM. Den tidligere verdensmester Greg Wilcox fra New Zealand, der blev nummer fire ved VM, stiller også op.

Kan Lindhardtsen overraske?
Jørgen Lindhardtsen er ligeledes tilbage efter en længere skadespause, han vandt weekendens åbne klubmesterskab i Solrød og det bliver spændende om han kan overraske alle og tage DM.

DM i år forventes at have tæt på 60 deltagere hvilket er rekord i nyere tid.