
Der er nu sejlet tre dage i Zadar ved Ungdoms VM, der er stedet mange af fremtidens olympiske stjerner klækkes. Forholdene er udfordrende for de unge sejlere der alle går efter at nå helt til tops.<br />
”Vandet er krystalklart og meget saltholdigt – en svømmetur er som ’at dyrke kærlighed med havet’. Men når luften er over 35 grader og når solen bager og vinden er under 5 knob, så bliver det hedt at skulle koncentrere sig om op til 3 sejladser på en dag,” rapporterer holdleder Jan Christiansen på sejlsport.dk og fortsætter i det poetiske hjørne:
“En krydret duft af den røde jord, træerne og buske. Gruset på stranden er hvidt og rundt. Det glider under fødderne. Båden skubbes ud og glider af sted mod sejladsområdet. Starten går. Man ser sejlerens anstrengelse for at holde båden i fart eller for at holde den rigtige position på startlinjen. Anstrengelsen kræver energi og energien bliver til varme i kroppen. En varme sejleren ikke kan komme af med, når omgivelserne har den samme temperatur. Sveden løber. Hovedet koger.”
Har vendt skuden
Førstedagen gik helt galt for de danske sejlere. 29er gasten Marie Thusgaard Olsen måtte på hospitalet efter et uheldigt svirp af en elastik i øjet – et uheld der sendte Marie og rorsmand Mads Emil Lübeck ud af Ungdoms VM.

<br />
Bjørnholt i medaljekamp
For brdr. Bjørnholt startede U-VM sejladserne med en kollision i første start og derfor en udgået sejlads. Nu er Nicolaj og Daniel tilbage på sporet efter en fejlfri tredjedag og ligger nu a-point med andenpladsen. Det er tæt i toppen efter den suveræne brasilianske besætning.
For undtagen RS:X surfer Sebastian Fleicher holder det danske hold hviledag tirsdag. Sebastian ligger nu på den samlede 8. plads, men det er han ikke helt tilfreds med.
“Alle øvrige danskere arbejder med deres præstation og det går fremad. I dag (mandag, red.) klarede Lærke og Anne Line i 420 at samle point til stævnets holdkonkurrence. De førte sidste sejlads, men endte dog nr. 8. i mål. Super,” slutter Jan Christiansen på sejlsport.dk.
