Medaljehåb ude af U-VM med øjenskade


Mads Emil Lübeck og Marie Thusgaard Olsen nåede kun at sejle én sejlads ved Ungdoms VM, hvor det blev til en flot 3. plads. Foto: Sime Sokota / ISAF world youth.

             11 danske ungdomssejlere tog sidste uge til Kroatien for at repræsentere Danmark ved ISAF Youth Sailing World Championship. Blandt dem var Mads Emil Lübeck (Smil) og Marie Thusgaard Olsen i 29er vurderet til at have de bedste danske medaljechancer. Desværre nåede besætningen kun én sejlads.<br />


Træner Jan Christiansen fortæller på sejlsport.dk: 35 graders varme og 3-5kt vind var, hvad vi blev budt på konkurrencens første dag. Det var ikke en hindring for Marie og Smil, som startede serien med en 3. plads. Besætningen valgte at være lidt aggressive fra starten, men havde ikke rigtigt styr på vinden, på første kryds. God bådfart og et køligt overblik i resten af sejladsen, bragte dem fra ca. midt fleet og frem til 3. pladsen.

Mistede kort synet
Og så indtraf katastrofen. Inden dagens anden sejlads, blev 29´erne sendt i land til en kort pause. Da sværdet skulle trækkes op, ”snappede” en elastik som havde sat sig fast i båden – og den ramte Marie hårdt i øjet. Marie mistede momentant synet på øjet. Hun blev med det samme bragt på hospitalet i Zadar, hvor hun har gennemgået en række undersøgelser i løbet af eftermiddagen og aftenen.

Den nuværende konklusion er, at hun har fået et alvorligt slag i øjet, men at hun samtidig ser ud til at slippe helt uden mén. Hvor er det godt og vi er glade. Men medaljen er borte.

Flerskrogsbrødre bedste medalje-bud
Flerskrogssejlerne Nicolaj og Daniel Bjørnholt var ligeledes inden Ungdoms VM et godt dansk bud på medalje i Kroatien. Besætningen kom dog lidt uheldigt fra start, da de satsede med en bagbord start foran en af de nærmeste konkurrenter. Det kostede en udgået, men efterfølgende har brødrene sejlet sig op på den samlede 5. plads efter 5 sejladser og er nu kun 5 point fra bronze.

I RS:X klarer Sebastian Fleisher sig fornuftigt og ligger på en samlet 8. plads efter 3 sejladser.

Ungdoms VM og de danske sejlere kan følges på .http://www.isafyouthworlds.com/







★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Sådan kom vi i gang

★ Artikel

★ Kend vejrmodellerne og brug dem rigtigt

★ Artikel

★ Sejl dig sund - brug havet som medicin

★ Artikel

★ Har The Ocean Race en holdbar fremtid?

★ Test af sejlbåde

★ Kom billigt og trygt ud at sejle

★ Test af sejlbåde

★ Fire gode både til familie og race

★ Tursejlads

★ Mit melanesiske eventyr: Et krydstogt fra Australien til...

★ Artikel

★ Svenske fyr bliver mere driftssikre





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen