470-pigerne op som EM 2’er


470-pigerne Henriette Koch og Lene Sommer er nu næstbedste europæiske besætning i Helsinki under EM. Foto: Thom Touw.

             Efter et par dage med meget svag vind blev sejlerne ved europamesterskaberne i de olympiske bådklasser søndag testet i mere blæsende forhold.<br />


Den friske vind bekom ganske tydeligt både flere af de danske 49ere og 470-besætningen bestående af Henriette Koch og Lene Sommer vel.

470-sejlerne viste i hvert fald i løbet af dagen, at de nu er ved at få bedre fart i deres nye båd. Dagens sejladser indbragte nemlig Henriette Koch og Lene Sommer placeringerne 3 og 10, hvilket sender dem op på europamesterskabernes samlede andenplads.

Herfra har danskerne et stor hul på 19 point op til den førende spaniere Pacheco og Betanos. Den spanske besætning er indtil videre i stævnet noteret for en sejr, to andenpladser og en femteplads som deres dårligste resultat, hvor danskerne til sammenligning har sejlet 3-5-10-11 hjem.

Medaljekandidater tyvstartet
”Vi fik mere styr på vores sejlads i dag, og det gør, at vi kan sejle mere offensivt og aggressivt. Samtidig laver vi ikke så mange fejl i dag, og det gør en tydelig forskel på resultatlisten,” siger Henriette Koch, og gør samtidig opmærksom på, at flere af deres nærmeste konkurrenter i dag bliver noteret for tyvstarter.

Indtil videre er stærke besætninger som den slovenske, tyske og engelske nemlig at finde længere nede af listen, men når femte sejlads mandag er gennemført vil alle deltagere kunne trække deres dårligste resultat fra i den samlede stilling.

Det ændrer ikke det store ved de to danske sejlerpiger taktik for de kommende dage. ”Vi skal stadig have fokus på at komme ud af starthullerne, for det er her, vi har noget at vinde,” lyder planen.

Dansk byttedag i 49er-feltet frontgruppe
Også på banerne tættest på land, hvor 49erne holder til, var der søndag masser af action i den friske vind. Allan Nørregaard og Peter Lang vandt 9. sejlads, mens Emil og Simon Toft overtog positionen som 3. bedste europæer efter en god serie på 8-9-4.

”Vi er nogenlunde tilfredse med i dag, men vi vil ikke påstå, at vi har sejlet bedre i dag, end vi har gjort de andre dage. Vi ved, at det er meget vigtigt med den stabile serie, så det har vi fokuseret på,” siger Emil Toft.

Konkurrencen i 49er-klassen er spidset yderligere til, idet forskellen mellem nummer tre og ti i dag skrumpede til bare 12 point efter ni sejladser.

”Det er meget tæt, og der er helt klart intet, der er afgjort endnu. Men vi er meget glade for, at den indledende runde er slut,” siger Emil Toft med direkte henvisning til, at de 25 bedste besætninger i de næste to dage fortsætter i mellemrunden, hvor der venter op til seks sejladser.

Pointene fra den indledende sejladser låses nemlig, hvilket betyder at de to Toft-brødre ikke længere skal bekymre sig om den tyvstart, som de blev noteret i EM-stævnets allerførste sejlads.

Der bliver faktisk ikke færre end fem danske besætninger i det 25 både store felt, når stævnet fortsætter mandag formiddag med yderligere tre sejladser på programmet.

Danske EM-placeringer
49er, EM efter 9 sejladser, 65 både

  1. (5.) Emil og Simon Toft
  2. (3.) Peter Krüger og Nicolai Thorsell
  3. (22.) Allan Nørregaard og Peter Lang
  4. (14.) Jonas Warrer og Søren Hansen
  5. (15.) Niels Joakim Gormsen og Anders Thomsen
  6. (26.) Jonathan Bay og Christoffer Thorsell

    470 damer, EM efter 4 sejladser, 43 både
  7. Henriette Koch og Lene Sommer

    470 herrer, 4 sejladser, 74 både
  8. Tobias Maduro Nørbo og Henrik Søgaard

    http://www.openeuropeans2011.com






★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Sådan kom vi i gang

★ Artikel

★ Kend vejrmodellerne og brug dem rigtigt

★ Artikel

★ Sejl dig sund - brug havet som medicin

★ Artikel

★ Har The Ocean Race en holdbar fremtid?

★ Test af sejlbåde

★ Kom billigt og trygt ud at sejle

★ Test af sejlbåde

★ Fire gode både til familie og race

★ Tursejlads

★ Mit melanesiske eventyr: Et krydstogt fra Australien til...

★ Artikel

★ Svenske fyr bliver mere driftssikre

★ Tursejlads

★ Den lille ø med den velbesøgte havn





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen