Vindstille sender Radial-pigerne i EM-finalen


Alberte Holm Lindberg (tv) og Maiken Schütt mødes fredag i EM-finalen. Fotos: Per Heegaard.

             Med skyfrit, vindstille og temperaturer tæt på 30 grader viste Helsinki sig torsdag fornemt frem for de mange krydstogtsrejsende, der dagligt kommer på besøg i den finske hovedstad. Men for de over 250 sejlere, der dyster om europamesterskaberne i Laser og Laser Radial-jollerne, betød den manglende vind en lang dags ufrivillig venten på havnen. Først klokken 17 opgav arrangørerne håbet om at få afviklet nogen sejladser, og alle blev sendt hjem.<br />


Uden medaljechancer
Dermed er de to danske Laser Radial-sejlere Maiken Schütt og Alberte Holm Lindberg klar til fredagens finale, men de er samtidig uden chancer for at sejle sig til medaljer i den afgørende sejlads, hvor placeringerne tæller dobbelt.

Ekstra sejlads kunne have gjort forskellen
Hos den danske Laser Radial-træner Ditte Juul blev dagens aflysning modtaget med meget blandede følelser. ”På den ene side er jeg lidt ærgerlig over, at vi ikke får sejlet. For med de takter, som pigerne viste i går (onsdag, red.), så kunne Maiken med en enkelt god sejlads godt have sejlet sig indenfor rækkevidde af medaljerne. På den anden side er jeg glad for, at der ikke bliver sejlet, for det betyder, at vi er den eneste europæiske nation, der får to sejlere med blandt i finalen,” lyder forklaringen.

Årsagen til Juuls lidt kryptiske formulering omkring europæiske nationer skal findes i, at ikke-europæere gerne må deltage i kapsejladserne, men de tæller naturligvis ikke med, når EM-medaljerne skal uddeles.

Kina stærk i Radial
Muligheden for ekstra kapsejladstræning har det kinesiske landshold benyttet sig af i Laser Radial-klassen og det med stor succes. Faktisk har Kina før fredagens medal race to sejlere blandt de ti forreste, hvor Lijia Xu indtager andenpladsen, mens Shuang Zhang Dong er nummer 6. Det betyder, at i EM-stillingen indtager Maiken Schütt 6. pladsen, mens Alberte Holm Lindberg 8. bedste europæer.

Følg med direkte
Fredagens finale kan følges på www.sejlsport.dk/Direkte eller på den mobile version på m.sejlsport.dk.

Laser Radial-finalen er planlagt med start kl. 11 og kan også følges via tracking på .

http://www.openeuropeans2011.com/
http://tractrac.com/index.php?page=eventpage&id=166






★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Sådan kom vi i gang

★ Artikel

★ Kend vejrmodellerne og brug dem rigtigt

★ Artikel

★ Sejl dig sund - brug havet som medicin

★ Artikel

★ Har The Ocean Race en holdbar fremtid?

★ Test af sejlbåde

★ Kom billigt og trygt ud at sejle

★ Test af sejlbåde

★ Fire gode både til familie og race

★ Tursejlads

★ Mit melanesiske eventyr: Et krydstogt fra Australien til...

★ Artikel

★ Svenske fyr bliver mere driftssikre





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen