Jens Als varmer op med VM i Weymouth


Jens Als Andersen der tidligere har vundet sølv deltager næste år igen i de Paralympiske Lege. Foto: Paul Wyeth/pwpictures.com.

             Jens Als Andersen repræsenterer endnu engang Danmark ved VM for handicappede sejlere. Sidste år sikrede han allerede Danmark en plads ved de Paralympiske Lege i England 2012 i bådtypen 2.4mR - samme sted som VM lige nu afholdes i Weymouth.<br />


Oppe mod hård konkurrence
Der er i alt 46 deltagere i denne bådklasse fra 20 lande over hele verden, som Jens Als Andersen dyster imod, så konkurrencen er hård. De fleste konkurrenter er fuldtids sejlere med fast træner og organisation. Alligevel har Jens Als Andersens tidligere resultater altid ligget oppe i den bedste tredjedel, hvor de bedste resultater hidtil har været sølvmedalje ved både VM og de Paralympiske Lege. Jens Als Andersen kom til Weymouth efter en 4. plads ved World Cup stævnet, Kieler Woche i sidste uge.

Sejladserne startede søndag den 3. juli og slutter fredag. Der er planlagt i alt 11 sejladser, med 2 sejladser om dagen. Udover VM-placeringer sejles der også om de sidste nationspladser til de Paralympiske Lege.

Lykkedes i første forsøg
De 14 pladser ved de Paralympiske Lege 2012 afgøres ved placeringerne blandt de bedste nationer ved VM. De 7 første pladser blev vundet sidste år og de sidste 5 afgøres i år. Jens Als Andersen vandt for 4. gang i træk den danske Paralympiske nationsplads i første forsøg sidste år, så Danmark er allerede sikret deltagelse.

”Sejladserne, der foregår inde i selve havnen i Weymouth, har hidtil været præget af let og meget skiftende vind, som kun ganske få har lykkedes at læse, så der er mange point på tavlen hos de fleste. Det er tydeligt at se, at de hold der har trænet i Weymouth gennem længere tid har fået udbytte af det, tydeligst med Holland, England, USA og Tyskland alle med to både i top 10,” fortæller Jens Als Andersen fra Weymouth.


Jens Als Andersen fører feltet af 2.4mR-både an ved VM’s anden sejlads som han også vandt. Foto: Paul Wyeth/pwpictures.com.

            <br />

Alt fra 1. til 22. plads
Jens Als Andersen ligger efter 10 sejladser på en samlet 11. plads efter en blandet serie der spænder fra en 1. plads til en 22. plads. Hvis man tæller nations pladser, som til de Paralympiske Lege, er Jens på en 7. plads.

I toppen har den regerende verdensmester fra Holland, Thierry Schmitter trukket fra, efter at et par af forhåndsfavoritterne, Damien Seguin fra Frankrig og Heiko Kröger fra Tyskland har måtte indkassere nogle høje point.

Vejret de næste dage bliver typisk engelsk omskifteligt, med regn og fredag op til 12 m/s
Man kan følge resultaterne på .http://www.ifdsworlds2011.com