Opdelt startlinje og ekstra signalbåd
I alt 67 J/80’ere mødte til start tirsdag. Og med så mange både i én start skal der tænkes alternativt for at opnå optimale og fair startforhold. Dommer Christian Lerche forklarer:
”Klassen bruger en noget usædvanlig startlinje. Dommerskibet ligger midt på linjen med en gummibåd i hver ende som mærke. Det er nødvendigt når startlinjen skal være 8-900 meter lang. På den måde får man 4 pejlepunkter og kan nemmere bedømme om nogen tyvstarter. Samtidig har vi en signalbåd liggende til luv for linjen så alle kan se signalerne – det fungerer rigtig godt.”
Attraktiv klasse
Efter tirsdagens tre sejladser har Lerche kun rosende ord til overs for J/80-klassen.
”Det er jo fantastisk lækkert med så mange ens både på én startlinje. Det er sjovt at være med til som dommer og frivillig. Og så er der en overraskende god blanding af køn og sejlernes rutine – alt fra juniorbesætninger til garvede mesterskabssejlere. Det virker som en rigtig attraktiv klasse,” slutter Christian Lerche.

<br />
Dårlige udsigter
Her til morgen er dagens første sejlads udskudt til tidligst at starte kl. 12.30. Vejrudsigten lover dog først vind ud for Dragør hen på eftermiddagen, så sejlerne kan nok forvente at vente lidt længere tid ingen de kommer i gang.
J/80 VM arrangeres i fællesskab mellem Dragør Sejlklub og KDY. Resultater m.m. kan ses på
http://gallery.baadmagasinet.dk/index.php?gid=18852