Køstner, Dolmer, Neergaard og Kirketerp over Atlanten

Rasmus Køstner ved roret på Zaraffa med Jens Dolmer i pitten og Jann Neergaard der pakker sejl. Nu venter små 3000 sømil over Atlanten. Foto: Amery Ross.

Om bord på den 66 fods Reichel Pugh designede Zaraffa er Rasmus Køstner, Jens Dolmer og Jann Neergaard lige nu på vej ud i Atlanten. I går, onsdag, gik deres start under Transatlantic Race fra Newport, USA, med kurs mod Lizard Point, Englands sydligste punkt.

Neergaard sprang til
Under starten styrede Rasmus Køstner og han fortalte Bådmagasinet inden turen, at de forventer at bruge 12 dage på at tilbagelægge de næsten 3000 sømil over Atlanten. Oprindeligt skulle Jann Neergaard ikke have været med, men han blev hentet ind, da den svenske Volvo Ocean Race-sejler Magnus Olsson sprang fra, fortalte Køstner der glædede sig til sin første tur over ”andedammen”.

Zaraffa på 66 fod var størst i sin start. De største racerbåde starter søndag med Martin Kirketerp på ICAP Leopard. Foto: Amery Ross.

Rekord stod i 100 år
Det er 29. gang at den transatlantiske kapsejlads afholdes over 145 år. Sejladsen startede i 1866 som et væddemål om 30.000 dollars mellem tre New York Yacht Club medlemmer. Den ene båd mistede tragisk 6 besætningsmedlemmer i en storm.

I 1905 satte Wilson Marshalls 184 fods skonnert, Atlantic, styret af Charlie Barr en uforglemmelig rekord på 12 dage, 4 timer og 1 minut. Rekorden blev først slået i 2005.

Kirketerp gør klar
Martin Kirketerp, der er bedst kendt for sin OL-guldmedalje med Jonas Warrer i 49er, er for alvor ved at bide sig fast i international offshore-sejlads. Den unge dansker har fået hyre på 100 fods maxi raceren ICAP Leopard der skal kæmpe om den hurtigste tid mod PUMA’s nye VO70’er og Rambler 100.

Feltet med de største både starter søndag.

De danske sejlere kan følges med tracking over Atlanten på .

Publikum fulgte med i starten for de mellemstore både i Transatlantic Race. De mindste startede i søndags. Foto: Amery Ross.

Maltese Falcon på imponerende 280 fod starter her med den eneste flerskrogsbåd i feltet – en Gunboat 66. Foto: Richard Langdon.

http://www.transatlanticrace.com

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Sådan kom vi i gang

★ Artikel

★ Kend vejrmodellerne og brug dem rigtigt

★ Artikel

★ Sejl dig sund - brug havet som medicin

★ Artikel

★ Har The Ocean Race en holdbar fremtid?

★ Test af sejlbåde

★ Kom billigt og trygt ud at sejle

★ Test af sejlbåde

★ Fire gode både til familie og race

★ Tursejlads

★ Mit melanesiske eventyr: Et krydstogt fra Australien til...

★ Artikel

★ Svenske fyr bliver mere driftssikre

Udvalgte artikler *

Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen