27 Spækhuggere til DM-dans i Aarhus


Spækhugger klassen viser sig igen i år som en af de største klasser for kølbåde med 27 både til start. Foto: René Hansen.

             I år er Århus Sejlklub arrangør af DIF DM for Spækhuggerne, som sammen med Folkebådene, Dragerne og H-bådene er de største danske klassebådsfelter. <br />


Spækhugger-klassen formår år efter år at samle sin klasse, som består af gamle søulke som gennem mange år har lært at udnytte bådens potentiale fuldt ud, og unge top sejlere som hvert år giver dem kamp til stregen. Sidste år blev vinderbåden styret af Peter Hansen, som er kendt fra sin trænergerning og fra 49eren.

Århus Sejlklub har i samarbejde med Spækhugger klubben har lagt sig i selen for at leve op til sit ry, som et fedt sted for sejlerne at holde et DM. Banerne er i orden og specielt på land er der gjort en stor indsats for et vellykket arrangement. Der er arrangeret en god båd at sove i til alle der har ønsket det.

Fredes Flyvende Tallerken sørger for bespisningen og vores andre sponsorer har igen i år givet mulighed for at sejlerkammerater og andre interesserede kan følge sejladserne på TracTrac.

Vi har mødt stor velvilje fra sponsorerne Ulmann Sails, Böklunder, Bådmagasinet og Biltema som sponsorerer flotte præmier til de fremmødte Spækhugger-sejlere.

Spækhugger DM løber af stablen i dagene 30. juni til 2. juli 2011.




Spækhugger-sejlerne kan håbe på selskab fra delfinerne som i 2005 på Århus Bugten. 2 delfiner fulgte med feltet hver gang der blev sejlet læns. Ventetiden, mens Spækhuggerne sejlede kryds brugte til delfinerne til at bade i. Foto: René Hansen.

http://www.spaekhugger.dk/