Fyn Cup: Ylva dømt for regel 69-snyd


I Svendborg valgte Ylva-besætningen at få overbragt en ny spilerstage fra havnemolen. Det er nu takseret til en advarsel for brud på kapsejladsreglerne. Arkivfoto: Per Heegaard.

             Under årets afvikling af Palby Fyn Cup 2011 var der en hændelse, hvor Ylva DEN 86 Havanna tog en spilerstage om bord ved passage af den runde lystbådehavn ved Svendborg. Det fortæller stævneleder Poul Erik Nielsen fra Bogense Sejlklub.<br />


Der var mange vidner til hændelsen og sejladsledelsen samt protestkomiteen modtog flere henvendelser herom. Båden udgik nogen tid efter målgang af sejladsen.

Protestkomiteen indkaldte derfor til en høring under regel 69, som omhandler "groft brud på en regel, opført sig dårligt, optrådt usportsligt eller kan have skadet sportens omdømme".

Slipper med advarelse
Høringen blev gennemført 22.06.2011 og Ylva DEN 86 Havanna, Per Brøndum, tildeltes efter regel 69.1(b)(1) en advarsel for brud på kapsejladsreglerne (regel 41 og regel 44.1(b)).