Guldkurs i dagens World Cup finale


Peter Krüger og Nicolai Thorsell kan i dag vinde deres første World Cup – desværre bliver det næsten umuligt at vinde World Cuppen samlet. Foto: Per Heegaard.

             De danske 49ere indtager de to første pladser i World Cup-finale stævnet i Kiel før den sidste og afgørende sejlads onsdag. <br />


Der blev ikke gennemført mange sejladser ved World Cup-stævnet i Kiel i løbet af tirsdagen, da vinden legede kispus med arrangørerne. Men på 49er-banen blev det til tre sejladser i den meget svage og springende vind, og her holdt de to danske 49er-besætninger fast til deres topplaceringer.

Ser sort ud
Bedste danske båd er fortsat Peter Krüger og Nicolai Thorsell, der går til onsdagens finale iført de gule førertrøjer og et fem points forspring til nærmeste forfølgere, som er landsmændene Allan Nørregaard og Peter Lang. De har med 74 point selv tre point at give af i forhold til den første af forfølgerne.

Umiddelbart ligner det en drømmeposition for Peter Krüger og Nicolai Thorsell, men smilene var alligevel en smule anstrengte, da de gjorde status efter dagens sejladser.

”Vi står tilbage med lidt blandede følelser. Vi har sejlet et rigtigt godt stævne og fører, og har ikke kunne gøre det meget bedre, end vi har gjort det. Men det ser desværre lidt sort ud i den samlede World Cup,” siger Nicolai Thorsell og henviser til den østrigske båd, som er nærmeste konkurrent i den samlede stilling. De klarede det desværre lidt for godt i dag, og er nu nummer fem i stævnet.

Går efter sejren
”Det gør det lidt svært for os at vinde den samlede World Cup, og vi kan ikke gøre så meget specielt i finalen i morgen. Andet end at være i angrebsmode og gå efter at vinde. Så må vi håbe, at resultaterne former sig i vores retning,” lyder den spæde taktik.

Andersen/Just i Starbåds-finale
Den danske Starbåd med Benny Andersen og Mogens Just har med deres 9. plads også indløst en plads i onsdagens finale. Med 10 point op til nærmeste båd er det dog småt med danskernes muligheder for at avancere i den samlede stilling.

Finalerne sejles onsdag omkring klokken 12, og kan følges på stævnets hjemmeside eller på <LINK:8356:sejlsport.dk/direkte>.

matchraceteam.dk slutter på 7. plads
Der blev også sejlet kvartfinaler i matchrace, og her tabte den danske besætning med Lotte Meldgaard ved roret til en australsk besætning med 0-3. I den efterfølgende placeringskamp om 5.-8. pladsen vandt danskerne 3-1 over Tysklands Hahlbrock og slutter som nummer 7.


Jens Als Andersen i 2,4 mR under Kielerugen. Foto: Per Heegaard.

            <br />

Als Andersen på flot 4. plads
I den paralympiske 2.4mR bliver det til en fornem dansk 4. plads Jens Als Andersen. Trods flere top-placeringer undervejs, var der stadig et stykke til en plads blandt de tre bedste.

Fremtiden ser lys ud i RS:X, hvor unge Sebastian Fleischer i dag vandt sølv efter en koreansk surfer.

Udvalgte danske resultater

49er, efter 15 sejladser, finalen sejles onsdag

  1. Peter Krüger og Nicolai Thorsell
  2. Allan Nørregaard og Peter Lang

    Laser, 8 sejladser
  3. Thorbjørn Schierup
  4. Mads Bendix
  5. Michael Hansen
  6. Stig Steinfurth
  7. Magnus Kældsø

    Star
  8. Benny Andersen og Mogens Just
  9. Flemming Sørensen og Niels Thrysøe-Hansen
  10. Rune Schytt og Henrik Ahrentsen

    RS:X damer, 10 sejladser
  11. Lærke Buhl-Hansen

    RS:X herrer, 10 sejladser
  12. Kim Braad Carlsen

    470 herrer, 8 sejladser
  13. Henrik Søgaard og Tobias Nørbo
  14. Balder Tobiasen og Magnus Jung Johansen

    Følg finalerne live på .http://www.sejlsport.dk/direkte
    http://www.kieler-woche.de






★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Sådan kom vi i gang

★ Artikel

★ Kend vejrmodellerne og brug dem rigtigt

★ Artikel

★ Sejl dig sund - brug havet som medicin

★ Artikel

★ Har The Ocean Race en holdbar fremtid?

★ Test af sejlbåde

★ Kom billigt og trygt ud at sejle

★ Test af sejlbåde

★ Fire gode både til familie og race

★ Tursejlads

★ Mit melanesiske eventyr: Et krydstogt fra Australien til...

★ Artikel

★ Svenske fyr bliver mere driftssikre





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen