To danske pigehold klar til J/80 VM


I Bådmagasinets juli-nummer kan du læse om J/80’eren der testes op mod en Melges 24. Magasinet er på gaden den 30. juni.

             5. juli lyder første startskud, for første sejlads med Christian Lerche som banelederen for de 69 både, der er tilmeldt ved årets VM for J-80. Fleste deltager kommer meget glædeligt fra Danmark med 14 deltagere, skriver kdy.dk.<br />


Pigebesætninger
To af de danske hold der stiller op er rene pigebesætninger. De fleste af de seje sejlerpiger kommer fra Team Maltesers, der i Pinsen under Big Boat Challenge beviste at de sagtens kan hamle op med deres mandlige konkurrenter. Skipperne på de to hold bliver Gritt Bjørnshave og Helle Ørum, begge fra KDY.

Besætningerne varmer, ligesom mange af de andre danske hold, op til VM med de svenske mesterskaber der sejles i Malmø fra den 29. juni til 2. juli.

Dragør Fort stævnets centrum
Mandag den 4. juli er der VM practice race samt åbningsceremoni, hvor borgmesteren for Dragør Kommune vil stå for åbningen. På land bliver det Dragør Fort som bliver stævnets centrum. Bureau og protestlokaler kommer til at ligge i de historiske lokaler inde i fortet, og alle de sociale arrangementer kommer til at foregå på pladsen foran Fortet. Harboe Bryggeriet sørger for at sejlerne får nogle hyggelige timer på land efter sejladserne, skriver kdy.dk.

VM for J/80 bliver arrangeret af Dragør Sejlklub og KDY. Begge klubber har sikret mange frivillige hjælpere, så afviklingen kan foregå på allerbedste måde. Der skal sejles 4 dage, med 3 sejladser per dag, dog ikke mere end 11 sejladser i alt.

Læs mere om J/80 VM på .http://worlds.kdy.dk/