Melges 24-tøserne tog fusen på tyskerne


Her er tøserne på TeamXX (fv): Anette Viborg, Line Just, Joa Storebjerg, Karoline Klint og Anne-Julie Schütt.

             Efter 3 stabile sejladser lørdag i en ustabil let vind fra vest, lå de unge kvinder stærkt i front. TeamXX med Anne-Julie Fogh Schütt ved roret og 4 gamle Saling Academy elever som besætning fik dog mere modstand på anden og tredje dagen og de endte samlet 3 i stævnet.<br />


”Da vi troppede op fredag på havnen; 5 tøser i REDGREEN teamtøj, kiggede alle tyskerne lige en ekstra gang,” siger pitman på TeamXX, Joa Storebjerg ”Og helt ærligt så tror jeg ikke de havde regnet os unge tøser for noget, men der fik de sig en ordentlig lærerstreg.”
Tyskerne var meget chokerede efter lørdagens bank og var meget interesserede i at høre om pigernes trim og teknik.

Tyskerne vågnede
På anden og tredje dagen bed tyskerne mere fra sig og brugte en hver lejlighed til at slå på danskerne. ”Der var ingen kære mod i det felt,” fortæller Anne-Julie Fogh Schütt, ”men vi skulle ikke have ladet dem komme foran i første omgang.”


TeamXX på vej ud til banen på andendagen i Pfingst Cup i Flensborg, hvor mange klasser deltog.

            <br />

Tabte på egne fejltrin
Søndag og mandag havde pigerne svært ved at komme rigtigt af sted i starterne, men god styring af skipper og rigtige slag dirigeret af taktiker op af banen fik pigerne hver gang kæmpet sig tilbage. Op til flere gange kunne de have sikret sig sejren. ”Vores topniveau et af de absolut højeste i feltet, men desværre faldt vi på få men katastrofale fejl fra vores side. Frem mod Kieler Woche arbejder vi på at hæve bundniveauet og minimere vores fejlmargen” siger, taktiker, Anette Viborg. ”Vi laver fejl og skal acceptere det, men vi skal samtidig prøve at være fejlfri, det er en svær kunst, specielt når vi er 5 tøser med forskellige forventninger.”

Fokus fremad
Nu ser TeamXX frem mod deres næste stævne i Kiel. Hvis de fortsat udvikler sig med den hast som de har gjort indtil nu, skal tyskerne endnu engang få kamp til stregen. ”Vores hårde træning har givet pote, vi har oparbejdet en fantastisk bådteknik takket være gasterne” siger taktiker på TeamXX, Anette Viborg. ”Jeg havde så travlt med at finde ud af den skiftende vind og taktikken, at manøvrerne helt blev de andres opgave, og hvad jeg kunne se ud af båden, gjorder mine piger det bedst.”

Hvem er TeamXX?
TeamXX er en ren pigebesætning dannet af Sailing Academy Aarhus, som satser på at blive bedste danske Megles 24 besætning til EM i Aarhus i juli. Læs mere om pigernes bedrifter på deres egen blog .http://www.teamxx.wordpress.com







★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Sådan kom vi i gang

★ Artikel

★ Kend vejrmodellerne og brug dem rigtigt

★ Artikel

★ Sejl dig sund - brug havet som medicin

★ Artikel

★ Har The Ocean Race en holdbar fremtid?

★ Test af sejlbåde

★ Kom billigt og trygt ud at sejle

★ Test af sejlbåde

★ Fire gode både til familie og race

★ Tursejlads

★ Mit melanesiske eventyr: Et krydstogt fra Australien til...

★ Artikel

★ Svenske fyr bliver mere driftssikre





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen