Høgh fik lovende debut på OL-farvandet


Høgh'en godt fra start.

            Det blev til en fjerdeplads i dagens enlige sejlads i Finnjollen, hvilket Høgh var ganske godt tilfreds med. ”Det er godt at mærke, at farten er ved at komme tilbage i båden, og at jeg kan være med fremme,” siger hovedpersonen selv. <br />


Vinder af dagens sejlads blev Dan Slater fra New Zealand, mens den britiske storfavorit Ben Ainslie er nummer to foran kroaten Ivan Gaspic.

Sejr til Krüger og Thorsell
49erne var blandt de første sejlere på vandet, og efter dagens tre race havde to danske både sejlet sig ind blandt de ti bedste.
Den olympiske mester Jonas Warrer og den nye makker Søren Hansen tager æren som bedst placerede danske besætning på 7. pladsen, men dagen bedste enkeltresultat stod Peter Krüger og Nicolai Thorsell for. Det blev til en sejr i dagens sidste dyst på vandet, hvilket placerer dem tre point efter deres landsmænd som nummer 9.

Kampen om støtten
I matchrace for kvinder er der meget mere end World Cup-point på spil for de to danske besætninger. I sidste måned kom udmeldingen nemlig fra sportschef Thomas Jacobsen, at der i resten af 2011 kun vil blive fokuseret på en besætning, og det vil være den besætning, der klarer sig bedst i stævnet.

Læs mere om det skærpede danske fokus på matchrace her...

Om det så er skæbnens ironi skal være usagt, men de to danske besætninger er havnet i samme indledende gruppe, og var oppe mod hinanden i dagens sidste match. Den vandt Lotte Meldgaard, således at hun efter den første dags dueller har tre sejre og et enkelt nederlag, mens Trine Abrahamsen måtte indkassere tre nederlag. Der sejles videre med i indledende sejladser tirsdag.

Fakta om World Cup-stævnet i Weymouth
Stævnet er det femte af seks stævner i årets World Cup og har deltagelse af 1072 sejlere fra 62 forskellige nationer. Der sejles indledende sejladser mandag til onsdag, mellemrunden er planlagt til at blive afviklet tordag og fredag, mens finalerne for de ti bedste både i hver klasse afvikles lørdag.

Danske placeringer

Finn

  1. Jonas Høgh-Christensen

    470 damer
  2. Henriette Koch og Lene Sommer

    49er
  3. Jonas Warrer og Søren Hansen
  4. Peter Krüger og Nicolai Thorsell
  5. Niels Joakim Gormsen og Anders Thomsen
  6. Allan Nørregaard og Peter Lang

    Laser
  7. Thorbjørn Schierup
  8. Mads Bendix

    Matchrace
    Team Trine Abrahamsen: 0-3
    Team Lotte Meldgaard: 3-1

    Laser Radial
  9. Maiken Schütt
  10. Sarah Gunni
  11. Alberte Holm Lindberg
  12. Anne-marie Rindom
  13. Cathrine Hall
  14. Louise Christensen

    2.4mR
  15. Jens Als Andersen

    http://www.sejlsport.dk/sw47181.asp
    http://www.skandiasailforgoldregatta.co.uk/2011/