Det var en ny udfordring, da Team Ulrikkeholm udskiftede den 15-20 min. korte matchracebane med en langdistancetur på 19 timer og 42 minutter til Palby Fyn Cup den 27.-28. maj 2011. <br />
Holdet bestod af gamle ansigter; Camilla Ulrikkeholm, Christel Teglers, Joan V. Hansen og Sara Keir, forstærket af de kyndige humørbomber Anne-Mette Hansen, Trine Fabienke og Helle Jespersen.
Trekantsområdets Matchracecenter i Middelfart var så venlige at låne os en DS37 til lejligheden, hvor begrebet vægtoptimering blev udskiftet med GPS, søkort, nødraketter og (masser af) proviant til en anderledes kapsejlads rundt om Fyn.
Hård vejrudsigt
Godt 300 både mødte til start i Bogense fredag morgen, imens ca. 60 både havde meldt afbud hen over natten på grund af vejrudsigten. DMI’s prognoser lød da også på 10-20 m/s, hagl, regn og tordenbyger, så det var bestemt ikke en søndagsudflugt, vi begav os ud på.
<br />Eneste pigebesætning
Vi lagde som stævnets eneste pigebesætning ud kl. 13.15 (i 10. start; alle både var delt ind i 15 starter alt efter deres størrelse mv.). Vores startfelt bestod af ca. 28 både, der alle kæmpede om at få den bedste start ved den store fordel ved læ startmærke (puha, vi er normalt ikke vant til så mange både omkring os).
Trods et reb i storsejlet, nåede vi godt 3 timer senere Lillebæltsbroerne i forening med et stort felt af andre både, hvor vi så flere lettere grundstødninger blandt bådene (de kom dog hurtigt af igen) i forsøget på at sikre sig de mest fordelsagtige vind- og strømforhold tættest på land.
Op på 18 knob
Halvvejs igennem Lillebælt tog vi rebet ud af storsejlet, da vi nu havde vinden agten for tværs, og herefter fik Trine Fabienke og Anne-Mette Hansen en ilddåb i at lære at få en DS37 op at surfe på bølgerne i 15m/sek. Helle ved roret og Camilla på storsejlet fik senere pumpet os op på 18 knob i bølgerne, der stod ind over dækket, da vi kom ud i friere vind (Camilla, der normalt har roret i matchrace, fik vist brugt sine armmuskler rigeligt for det næste år på dén strækning).
<br />Spileren røg
Godt opmuntret af den vellykkede halvvindssejlads, satte vi spileren, da vi faldt ned mod indsejlingen til Svendborgsund. Her fik DS37’eren virkelig bevist, hvad den kan (vi indhentede flere større både, der også sejlede med spiler), mens alle om bord fik sig et smæk for skillingen (hooold faaaast – især i søkortet, da vi ikke havde andet end en GPS og en kompasmåler med om bord).
Spileren var dog ikke helt med på legen, og skar sig en flænge fra top til bund i syningen på det ene lig, så vi fik mildest talt travlt med at få den ødelagte ind igen. Typisk, nu gik det lige så godt! Heldigvis havde vi dog en reservespiler, vi kunne rigge til.
Læs videre på næste side...
