
Efter to events på matchracetouren, som del af verdensmesterskabet i matchrace, ligger Jesper Radich på en samlet fjerdeplads. Målet er uden tvivl at vinde mesterskabet, men med 6. pladsen under Match Race Germany for Adrian Lee&Partners Racing Team tabt vigtig terræn. <br />
Jesper Radich skriver på sin blog:
Vi havde en række udfordringer undervejs, der var med til at gøre vores udgangspunkt en del mindre optimalt, end vi kunne havet ønsket os: Rasmus Køstner var desværre forhindret, da han skulle til Boston og sejle Block Island Race, hvorfor vi havde hentet Søren Tønder ind som erstatning på storsejlet. Men da David Sweete, der normalt er i Pit, fik en voldsom forvridning på træningsdagen, tårnede udfordringerne sig virkelig for alvor op…
Bådtypen ikke optimal
Og som krydderi på toppen skal det fremhæves, at bådtypen Bavaria 40S er så absolut uegnet til match race i let vind (eller nogen vindstyrke for den sags skyld), som det overhovedet kan tænkes. Den har meget lille køl, hvilket betyder stor afdrift, dårlige manøvrerings evner, er utroligt tung i forhold til sejlplanet, hvilket betyder dårlig acceleration. Alt i alt en skuffende oplevelse!
2'er efter indledende runde
Derfor var det en glædelig overraskelse at komme igennem første runde med 8-3 scoren efter 11 sejladser. Kun 1 point efter førende Francesco Bruni. Og vores valg af modstander for kvartfinalen, Phil Robertson, var faktisk helt som vi havde ønsket. Men desværre gik det hele lidt i fisk for os, sådan ca. 30 sek. inde i anden sejlads.
To timer senere 3-1 til Robertson og det første kvartfinale nederlag i lang tid, var en realitet… øv
Læs mere om Jesper Radich og matchraceholdet på