
Danish Open har altid været et stort aktiv for KDY, så klubben arbejder nu på at lave et Danish Open på Skovshoved Havn i 2012, hvor økonomien hænger sammen, skriver kdy.dk. <br />
Prøvede sig med grade 2
KDY forsøgte at skabe et mindre Danish Open i 2011 som et grade 2, men det var ikke muligt at få en gradening på en dato fra ISAF, hvor det var muligt for KDY at afholde et stævne. Det er ærgerligt udtaler KDY’s formand Kim Andersen.
”Der har længe været et stort ønske blandt vores medlemmer i RSA (Royal Sailing Academy, red.), om at afholde et godt stævne i Skovshoved, hvor flere af vores bedste besætninger får chancen for at sejle mod internationale topbesætninger. Det er derfor i overensstemmelse med vores strategi med fokus på medlemmerne at lave Danish Open i Skovshoved, men det kan desværre først blive i 2012”.
Betydelige underskud
At KDY ikke længere afholder et stævne på World Match Racing Tour skal ses som en konsekvens af de seneste to års Danish Open har påført klubben betydelige underskud, skriver klubben på sin hjemmeside.
”Vi må erkende, at der i høj grad i forbindelse med et WMRT stævne er mange rettigheds omkostninger, som KDY ikke har været i stand til at finde de nødvendige midler til,” udtaler Kim Andersen.
Klubbens sejlere skal kunne måle sig
Det er målsætningen at fortsætte klubbens fokus på at sikre vore sejlere en mulighed på at måle sig i forhold til verdens eliten, - denne målsætning er fortsat intakt.
DM i september opprioriteres
DM, der hele tiden har været planlagt til september, satser KDY på at udvide til et tredagsstævne og gøre endnu mere attraktivt for sponsorer, tilskuere og deltagere, slutter kdy.dk.