
Første start til landets store sejlsportsarrangement går kl. 11.00 fredag den 27. maj ud for havnen i Bogense, hvor de 347 både afsendes med 15 minutters mellemrum i 15 starter.<br />
Der vil i år være over 100 både der er udstyret med en GPS tracker så de kan følges løbende på den officielle hjemmeside.
Storskærm med live-streaming
Palby Marine har opsat storskærm i deres telt på kajen i Bogense Marina, hvor der løbende vises live optagelser fra bådenes starter og måltagning samt øvrig stemning fra kajen. Live optagelserne kan også ses på www.palbyfyncup.dk
Bliver det til ny rekord i år?
Flerskrogsbådene starter i sidste start kl. 14.30, hvor Extreme 40 katamaranen TRIFORK der i 2008 satte en omsejlingsrekord på 10 timer og 7 minutter i år skal dyste med den nye spændende 10 meter brede trimaran CARBON3 om at komme først rundt, og om muligt lave en ny omsejlingsrekord. Stem her på siden om hvem du tror kommer først i mål og om der sættes ny rekord.
Tre store kølbåde
Blandt de største kølbåde kommer dysten om at komme først rundt i år til at stå mellem den 63 fod store Broskraberen.dk fra Bogense, X-One fra Vejle og Big Challenge fra Svendborg som ud fra sit handicapmål skal være den hurtigste af de tre både.
Palby Fyn Cup kan fra torsdag følges med direkte dækning her på baadmagasinet.dk.