Dorte O. skipper for Team Maltesers


Team Maltesers i fuld firspring under sidste års Big Boat Challenge. Foto: Per Heegaard.

             Team Maltesers har hentet OL-sejleren, Dorte O. Jensen, om bord som skipper til årets Big Boat Challenge i Kerteminde i Pinsen.<br />


Der bliver set meget frem til at lære fra en af sejlsportens store kvindelige talenter, fortæller Farr40-holdet til Bådmagasinet. Team Maltesers vil de kommende uger træne på Øresund med den talentfulde sejler, der har vundet flere VM-titler og en bronze-medalje til OL i Athen igennem sin imponerede og inspirerende karriere.

”Fordi det ikke handler om kvindekamp eller knækkede negle …men om kvinder i kamp og knækkede mandfolk." Team Maltesers

Team Maltesers blev grundlagt i 2010, og er et pigehold med et klart mål: Vi vil gerne dygtiggøre os og samtidig fortælle en anderledes historie fra sejlsportens verden.

Projektet er igen i år virkeliggjort i samarbejde med Maltesers, der med deres knasende chokoladekugler, tilbyder en lige så sød oplevelse som piger på en Farr40, og Helly Hansen, der gør det umulige - klæder 12 kvinder i samme tøj uden sure miner.