KDY bød i weekenden velkommen til klassebådene til kapsejlads på Øresund. Knarr-feltet var størst med 11 både på startlinjen. Ny webmaster for Knarr-klubben Peter Wolsing skriver på <LINK:8228:knarr.dk>:

Det blev to dage med super sejlvejr og svære betingelser for både banefolk og sejlere. Lørdag med let til jævn vind og en usædvanlig stærk strøm fra øst – hvilket overraskede mange både i starten men også første gang topmærket skulle lægges op – aldrig har en Knarr sejlet så højt på styrbord halse. Søndag havde strømmen aftaget – til gengæld var vinden drilsk – både i retning og styrke. Så det gjaldt om at være det rette sted på det rette tidspunkt.
Kampen om førstepladsen blev meget lige. Med en førsteplads mere i samlingen løb Hans Trap med den endelige sejr foran Torben Anker Sørensen. Ulrik Storm tog tredjeplads.
Feltets mest stabile serie havde DEN 120 Ole Hjort med to første, to anden og to tredje – men desværre må bådebyggeren have forlænget 120’eren i vinterens løb – for dommerskibet noterede for tyvstart hele to gange – det kostede den samlede sejr.
Resultaterne for de øvrige klasser er i skrivende stund ikke opdateret på
Se flere billeder på næste side...

http://www.kdy.dk
http://www.knarr.dk